Social- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at udmønte 7,9 mio. kr. som direkte tilskud til Centrene for Seksuelt Misbrugte. Tilskuddet skal anvendes til udvikling og udvidelse af behandlingstilbud til personer med en autismediagnose.
- Midlerne på 7,9 mio. kr. i 2025 afholdes af bevillingen på § 15.75.63. Styrket indsats over for personer udsat for seksuelle overgreb.
- Tilskuddet udmøntes af rammen på senfølgeområdet i henhold til aftale om reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026.
- De tre centre tildeles følgende beløb: 3.126.000 kr. til Center for Seksuelt Misbrugte Øst, 2.366.000 kr. til Center for Seksuelt Misbrugte Syd og 2.408.000 kr. til Center for Seksuelt Misbrugte Midt-Nord.
- Det er et krav, at centrene indleder et samarbejde med centrale videnspersoner med indgående erfaring med autismemålgruppen.
- Der gives tilsagn om tilskud, så projektperioden kan løbe over fremtidige finansår.