Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 76,2 mio. kr. til politiet til opretholdelse af den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland i 2025.
- Udgiften på 76,2 mio. kr. finansieres af de på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag opførte midler.
- Grænsekontrollen blev forlænget af regeringen den 11. april 2025 for 6 måneder efter den 11. maj 2025 og igen den 8. oktober 2025 for 6 måneder efter den 11. november 2025. Den udføres som stikprøvevise kontroller på 13 grænseovergange samt i tog og ved færgeankomster i Gedser og Rostock.
- Indsatsen skønnes at omfatte ca. 104 årsværk, svarende til ca. 78,6 mio. kr. i helårsniveau i 2025. De resterende udgifter afholdes inden for politiets eksisterende rammer.
- Aktstykket er tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 27. november 2025 (med undtagelse af Enhedslistens og Alternativets medlemmer).
- I svar på et spørgsmål herom oplyser ministeren, at politiet samlet afholder ca. 2,4 mio. kr. af lønudgifterne inden for egen ramme, og driftsudgifter på skønsmæssigt 4-7 mio. kr. årligt ligeledes inden for rammen. Syd- og Sønderjyllands samt Sydsjælland og Lolland Falsters politikredse er dog tilført bevilling til hele deres del og forventes ikke at skulle afholde omkostninger inden for egen bevillingsramme.