Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterer om, at Nationalt Genom Center (NGC) har gennemført migrering og flytning af data til centerets High Performance Computer (HPC) på Statens Serum Institut Campus.
- Flytning af alt udstyr fra containere hos DTU, Risø, er gennemført, og containere er afleveret til DTU medio august 2025.
- Data migreret inden for tidsplanen i juni 2025, systemer migreret gennem juli, og den nye HPC er i fuld drift.
- DTU rejste et kontraktretsligt krav om supplerende leje for juli og august 2025 på 7 mio. kr. Kravet blev efter forhandling nedsat til 5,25 mio. kr., som NGC har betalt.
- NGC har rejst et bodskrav og et erstatningskrav over for leverandøren som følge af forsinket leverance. Endelig afklaring af de to krav udestår.
- Projektet blev forlænget til og med 30. september 2025, da en række opgaver (bl.a. dokumentation og opdatering af styresystem) blev udskudt til efter idriftsættelse. Forsinkelsen medførte ikke merudgifter i forhold til den oprindelige business case.
- Omkostningerne forventes fortsat holdt inden for udbudsrammen. Udgiften til supplerende leje og en eventuel indtægt fra bods‑/erstatningskravet ændrer ikke på dette.
- Næste orientering forventes oversendt til Finansudvalget i oktober 2026.