Finansministeriet anmoder om tilslutning til at indskyde ti statslige ejendomme til en samlet apportindskudsværdi på 25,0 mio. kr. i Statens Ejendomssalg A/S (Freja).
- Staten modtager en samlet indtægt på 24,0 mio. kr. (25,0 mio. kr. fratrukket salgsomkostninger på 1,0 mio. kr.), som består af et kontant vederlag på 11,5 mio. kr. og nye aktier i selskabet til en værdi af 12,5 mio. kr.
- Indtægten overføres til Forsvarsministeriet (3,3 mio. kr.), Udlændinge- og Integrationsministeriet (18,9 mio. kr.), Ministeriet for Grøn Trepart (22,3 mio. kr.) og Transportministeriet (12,3 mio. kr.).
- Ejendommene afhændes fra henholdsvis Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (to ejendomme i Vojens), Udlændingestyrelsen (én landbrugsejendom i Ikast), Naturstyrelsen (fem ejendomme) og Bygningsstyrelsen (to ejendomme).
- Formålet er at sælge statslige ejendomme, der ikke længere anvendes. Afhændelsen sker bl.a. som led i støjkompensationsordningen for F-35 på Flyvestation Skrydstrup og kompensationsordningen for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård. For ejendommen i Ikast vil Freja undersøge mulighed for udtagning af lavbundsjord.
- Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 4. december 2025 med undtagelse af Enhedslistens medlem.