Justitsministeriet orienterer Finansudvalget om den endelige re-estimering af gevinsterne ved Rigspolitiets anskaffelse af POLmedia, en Digital Asset Management-løsning til indsamling, opbevaring, behandling og distribuering af sagsrelaterede video-, billede- og audiofiler i politiet. Løsningens basisfunktioner er taget i brug i politikredsene siden november 2023, med Københavns Politi som sidste kreds i februar 2024.
Ekstern kvalitetsvurdering: En uafhængig tredjeparts vurdering viser, at løsningen er procesunderstøttende med højt sikkerhedsniveau, men er ikke tilstrækkelig brugervenlig og ramt af fejlforhold, hvilket har medvirket til manglende udbredelse i det politifaglige arbejde. Løsningen kan ikke understøtte videomateriale som oprindeligt tiltænkt, da den (designet i 2017) kun langsommeligt og kompliceret håndterer de videomængder og -formater, der arbejdes med i 2026. Gevinster relateret til videobearbejdning og ekstern upload målrettet borgere og virksomheder realiseres derfor ikke.
Udgifter: Samlede projektudgifter udgør 269,5 mio. kr. (2026-priser) inkl. risikopulje og ekskl. renter i perioden 2017 - 2030, hvilket er 1,6 mio. kr. (0,6 pct.) over den godkendte projektramme på 267,9 mio. kr. Udgifterne afholdes af bevillingerne på § 11.23.08. Rigspoliet mv.
Økonomiske gevinster: Der er negative driftseffekter for 177,4 mio. kr. (2026-priser). De samlede omkostninger (projektudgifter + renter + driftseffekter) udgør 480,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 22,1 mio. kr. i forhold til tidligere orienteringer. Forøgelsen skyldes primært taskforce-omkostninger, kvalitetsvurderingen samt ekstraordinære aktiviteter i 2026 for at højne brugervenligheden.
Fremtidig forløb: Rigspoliet vil arbejde videre med forbedringer fokuseret på lyd og billede (foto), mens video primært understøttes som arkivløsning, der løfter sikkerhed og persondatabeskyttelse. Derudover igangsættes en analyse af, hvordan en fremtidig sammenhængende videoløsning kan udformes. I 1. kvartal 2026 blev en ny organisering med nye eksterne samarbejdspartnere til support og drift implementeret.
Næste orientering: 2. kvartal 2027, ca. et år efter overgang til drift. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2026, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2026. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.