Vækstfonden indgår en garantiaftale på 1,2 mia. kr. med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) under EU's Europæiske Garantifond (EGF). Aftalen dækker 70 pct. af risikoen for lån til danske SMV'er, så de kan finansiere sig gennem coronakrisen.
Under coronakrisen etableres og forlænges en række statslige garantiordninger i Vækstfonden og EKF for at holde hånden under danske virksomheder. Vækstfonden trækker desuden 1,2 mia. kr. fra EU's Europæiske Garantifond.