EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO investerede 1,5 mia. kr. i Scaleup Europe Fund, en ny europæisk fond på 38 mia. kr., og blev dermed fondens første nationale investor.

EIFO stillede en projektfinansieringsgaranti på knap 3 mia. kr. til Tiligul-vindmølleparken i Ukraine, der bygges med 64 Vestas-møller.

EIFO forventer et tab på 400 mio. kr. på solcellevirksomheden Better Energy, og brintselskabet Green Hydrogen Systems gik konkurs i juni 2025 med ca. 100 mio. kr. af EIFO's penge i klemme.

EIFO fik i 2025 indskudt 2.767 mio. kr. i ny egenkapital fra staten til accelerationskapital, grønne storskala-demonstrationsprojekter, Danmarks Grønne Fremtidsfond og NATO's Innovationsfond.

Staten og EIFO åbnede en ny garantiordning, hvor EIFO dækker op til 70 pct. af danske virksomheders egenkapitalinvesteringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.

EIFO afskedigede i juni 2024 omkring 50 medarbejdere - mere end 10 pct. af staben - især på grund af nedgang i aktiviteten på SMV-området.

Med Iværksætterpakken af 21. juni 2024 fik EIFO et kapitalindskud på 1 mia. kr. i 2025, voksende til 2 mia. kr. fra 2026, til blandt andet grøn venturekapital.

Erhvervsminister Morten Bødskov udpegede i august 2024 den tidligere mangeårige departementschef Michael Dithmer som bestyrelsesformand for EIFO.

Den 1. januar 2023 blev de tre statslige fonde samlet i én "superfond" - Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Den 1. april 2023 blev Vækstfonden, EKF's aktiviteter og Danmarks Grønne Investeringsfond samlet i EIFO, og de tre selvstændige selskaber ophørte.

Folketinget vedtog lov nr. 871 af 21. juni 2022, der skabte EIFO som selvstændig offentlig virksomhed og gav erhvervsministeren generalforsamlingens beføjelser.

Med lovens § 24 blev det fastslået, at EIFO og Vækstfonden ikke indgår i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men selv kan forhandle løn og indgå kollektive overenskomster.

Under coronakrisen oprettede EKF og Vækstfonden statsgaranterede låneordninger - blandt andet 6 mia. kr. i garantier målrettet eksportvirksomheder.

Med finanslovsaftalen for 2020 blev Danmarks Grønne Fremtidsfond en realitet - en samlet kapacitet på 25 mia. kr., hvoraf Danmarks Grønne Investeringsfond fik udvidet rammen med 6 mia. kr.

Med lov nr. 1285 af 9. december 2014 fik Danmark en statslig grøn lånefond, der skulle medfinansiere investeringer i energibesparelser og vedvarende energi.

Staten oprettede i 1992 Vækstfonden, der skulle finansiere innovation og vækst i danske virksomheder - først med bløde lån til højrisikoprojekter.

Danmarks officielle eksportkreditinstitut, senere EKF Danmarks Eksportkredit, blev etableret i 1922 og er dermed den ældste af de tre fonde bag EIFO.