Hvorfor blev den indført?
Den 22. februar 1995 fremsatte skatteminister Carsten Koch et lovforslag om afgift af tre stoffer: tetraklorætylen, triklorætylen og diklormetan. De blev brugt til at affedte metal, rense tøj og fjerne maling. Loven blev vedtaget i maj og trådte i kraft den 1. januar 1996.
Begrundelsen var miljøet. Forslaget var ifølge bemærkningerne »et led i regeringens plan for i højere grad at inddrage afgiftspolitikken i miljøindsatsen«. Stofferne var »sundhedsskadelige og blandt andet mistænkt for at være kræftfremkaldende« og udgjorde en risiko for grundvandet.
Der var også en konkret frygt. De ozonnedbrydende CFC-gasser var netop blevet forbudt, og ministeriet regnede med, at virksomhederne ville skifte til de klorerede opløsningsmidler i stedet. Afgiften skulle bremse det skift.
Satsen blev sat til 2 kr. pr. kg, omkring 25 pct. af prisen dengang. Ministeriet lovede ikke for meget: »Det kan ikke forventes, at den foreslåede afgift bevirker en drastisk nedgang i forbruget«, stod der i lovforslaget.
Det, lovforslaget regnede med, og det, der skete
Afgift af klorerede opløsningsmidler
| Hvad | Lovforslaget i 1995 | Siden |
|---|---|---|
| Mængde, der betales afgift af | ca. 3.000 ton om året | 1.600 ton (1996), ca. 25 ton (2025) |
| Indtægt til staten | ca. 6 mio. kr. om året | 4,6 mio. kr. (1996), 49.558 kr. (2025) |
| Sats | 2 kr. pr. kg | 2 kr. pr. kg |
| Administration og kontrol i skattevæsenet | 3 årsværk | ikke opgjort |
| Registrerede virksomheder | ikke oplyst | 12 (2000), 16 (2019-2023) |
Fra 6 mio. kr. til 50.000 kr.
Afgiften nåede aldrig de 6 mio. kr. Det første år, 1996, gav den 4,6 mio. kr. I 1999 var den nede på 1,9 mio. kr. og i 2005 på 415.000 kr. Fra 2009 til 2022 lå den mellem 120.000 og 240.000 kr. om året.
I 2023 står afgiften med minus 91.594 kr. i statsregnskabet. Et negativt tal på en indtægtskonto betyder, at der blev ført flere penge tilbage, end der kom ind. Skattestyrelsen forklarer generelt den slags med fejl i virksomhedernes indberetninger, som bliver rettet året efter.
I 2024 gav afgiften 35.941 kr. og i 2025 49.558 kr. Med en sats på 2 kr. svarer det til knap 25 ton i hele landet på et år.
Finansloven regner stadig med mere. I 2025, 2026 og i forslaget for 2027 er afgiften budgetteret til 1,0 mio. kr., omkring 20 gange det, der faktisk kom ind i 2025.
Afgift af klorerede opløsningsmidler
Statens indtægt pr. år i 2025-priser
| År | Indtægt (2025-priser) | Indtægt (årets priser) |
|---|---|---|
| 1996 | 8 mio. kr. | 4,6 mio. kr. |
| 1997 | 5,6 mio. kr. | 3,3 mio. kr. |
| 1998 | 4 mio. kr. | 2,4 mio. kr. |
| 1999 | 3,1 mio. kr. | 1,9 mio. kr. |
| 2000 | 2,6 mio. kr. | 1,6 mio. kr. |
| 2001 | 2 mio. kr. | 1,3 mio. kr. |
| 2002 | 1,4 mio. kr. | 938.000 kr. |
| 2003 | 1,3 mio. kr. | 855.000 kr. |
| 2004 | 1,2 mio. kr. | 825.000 kr. |
| 2005 | 597.987 kr. | 415.000 kr. |
| 2006 | 520.377 kr. | 368.000 kr. |
| 2007 | 565.643 kr. | 406.859 kr. |
| 2008 | 390.899 kr. | 290.726 kr. |
| 2009 | 276.734 kr. | 208.537 kr. |
| 2010 | 284.309 kr. | 219.187 kr. |
| 2011 | 246.890 kr. | 195.577 kr. |
| 2012 | 203.059 kr. | 164.725 kr. |
| 2013 | 255.143 kr. | 208.598 kr. |
| 2014 | 229.182 kr. | 188.444 kr. |
| 2015 | 225.427 kr. | 186.194 kr. |
| 2016 | 182.835 kr. | 151.409 kr. |
| 2017 | 257.512 kr. | 215.689 kr. |
| 2018 | 181.768 kr. | 153.489 kr. |
| 2019 | 201.889 kr. | 171.762 kr. |
| 2020 | 213.778 kr. | 182.645 kr. |
| 2021 | 138.296 kr. | 120.344 kr. |
| 2022 | 253.651 kr. | 237.720 kr. |
| 2023 | −94.610 kr. | −91.594 kr. |
| 2024 | 36.621 kr. | 35.941 kr. |
| 2025 | 49.558 kr. | 49.558 kr. |
Virkede den så?
Forbruget er faldet med omkring 99 pct. Allerede fra 1995 til 1999 faldt importen med 70 pct., og i dag betales der afgift af ca. 25 ton om året. Så langt er målet nået.
Men det er svært at give afgiften hele æren. Satsen har stået på 2 kr. pr. kg i 30 år, mens priserne er steget. To kroner fra 1996 svarer til 3,50 kr. i dag, så afgiften er i praksis næsten halveret. I samme periode er reglerne for stofferne i arbejdsmiljøet og i EU's kemikalielovgivning blevet strammet, og renserier og metalindustri er gået over til andre metoder.
Tilbage står apparatet. Loven har 32 paragraffer og blev udsendt i en ny samlet udgave den 23. april 2025. Producenter og genindvindere skal registreres hos Skatteforvaltningen og gøre afgiften op hver måned. Siden 2019 har virksomheder med højst 10.000 kr. i årlig afgift, altså 5 ton, været fritaget.
Ifølge Rigsrevisionen var 16 virksomheder registreret for afgiften i 2019-2023, og tilsammen angav de omkring 1 mio. kr. på fem år. Afgiften er blandt de 21 punktafgifter, som Skattestyrelsen kun kontrollerede i begrænset omfang eller slet ikke i de fem år.
Batteriafgiften overlevede den ordning, den skulle betale
Samme dag i 1995 fremsatte Carsten Koch et andet forslag: afgift på blyakkumulatorer og nikkel-cadmium-batterier, de genopladelige batterier i boremaskiner, mobiltelefoner og videokameraer. Cadmium er »et giftigt tungmetal, der opkoncentreres via fødekæderne«, og batterierne var ifølge lovforslaget den største kilde til cadmiumforurening.
Afgiften blev 6 kr. pr. batteri og 36 kr. pr. batteripakke, omkring 30 pct. af prisen. Den afløste et frivilligt gebyr, som kun fik samlet 35 pct. af batterierne ind, mens målet var 75 pct. Pengene skulle betale en præmie på 120 kr. pr. kg til dem, der samlede brugte batterier ind. Blyakkumulatorerne blev taget ud af loven igen allerede i 1996.
I 1996 gav afgiften 40 mio. kr. Så forsvandt batterierne fra markedet. EU har siden 2006 begrænset cadmium i bærbare batterier, og undtagelsen for ledningsfrit elværktøj udløb i 2017. I 2007 var indtægten 17,0 mio. kr., i 2012 var den 1,2 mio. kr., og i 2025 var den 265.646 kr.
Præmien til indsamlerne blev afskaffet i 2008, da producenterne selv fik ansvaret for at tage batterier retur. Afgiften består, og satserne er de samme som i 1996. 166 virksomheder var registreret for den i 2019-2023, og tilsammen angav de omkring 2 mio. kr. på fem år.
Afgift af nikkel-cadmium-batterier
Statens indtægt pr. år i 2025-priser
| År | Indtægt (2025-priser) | Indtægt (årets priser) |
|---|---|---|
| 1996 | 70,6 mio. kr. | 40,5 mio. kr. |
| 1997 | 63,6 mio. kr. | 37,3 mio. kr. |
| 1998 | 42,1 mio. kr. | 25,2 mio. kr. |
| 1999 | 40,2 mio. kr. | 24,6 mio. kr. |
| 2000 | 37,8 mio. kr. | 23,8 mio. kr. |
| 2001 | 30,5 mio. kr. | 19,7 mio. kr. |
| 2002 | 30,7 mio. kr. | 20,2 mio. kr. |
| 2003 | 22,1 mio. kr. | 14,9 mio. kr. |
| 2004 | 31,9 mio. kr. | 21,7 mio. kr. |
| 2005 | 34,1 mio. kr. | 23,7 mio. kr. |
| 2006 | 32 mio. kr. | 22,6 mio. kr. |
| 2007 | 23,6 mio. kr. | 17 mio. kr. |
| 2008 | 16,7 mio. kr. | 12,4 mio. kr. |
| 2009 | 8,4 mio. kr. | 6,3 mio. kr. |
| 2010 | 5,1 mio. kr. | 3,9 mio. kr. |
| 2011 | 4 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 2012 | 1,5 mio. kr. | 1,2 mio. kr. |
| 2013 | 3,3 mio. kr. | 2,7 mio. kr. |
| 2014 | 2,7 mio. kr. | 2,2 mio. kr. |
| 2015 | 2,2 mio. kr. | 1,8 mio. kr. |
| 2016 | 1,4 mio. kr. | 1,2 mio. kr. |
| 2017 | 1,7 mio. kr. | 1,4 mio. kr. |
| 2018 | 70.914 kr. | 59.881 kr. |
| 2019 | 658.969 kr. | 560.633 kr. |
| 2020 | 681.679 kr. | 582.405 kr. |
| 2021 | 623.946 kr. | 542.952 kr. |
| 2022 | 303.775 kr. | 284.696 kr. |
| 2023 | 112.049 kr. | 108.477 kr. |
| 2024 | 274.053 kr. | 268.962 kr. |
| 2025 | 265.646 kr. | 265.646 kr. |
Afgifter, der er væk, men stadig har en konto
Nogle linjer lever videre i regnskabet, efter at afgiften er afskaffet. Tillægsafgiften af alkoholsodavand blev afskaffet den 1. januar 2018. Den havde fem forskellige satser og gav ifølge lovforslaget »betydelig grænsehandel og illegal handel«, mens virkningen på sundheden var begrænset. Den gav 37,3 mio. kr. i 2017, og kontoen har siden haft små bevægelser i begge retninger, senest minus 1.841 kr. i 2025.
Afgiften af mineralsk fosfor i foderfosfat blev afskaffet den 1. juli 2019, fordi nye fosforlofter for landbruget gjorde den overflødig. Den gav 58,0 mio. kr. i 2018.
Afgiften af spil ved væddeløb forsvandt den 1. januar 2018, da heste- og hundevæddeløb blev lagt ind under den almindelige afgift af væddemål. Den gav 12,8 mio. kr. i 2017. I 2025 dukkede der 442 kr. op på kontoen.
Hele billedet af de danske punktafgifter, fra CO2-afgiften til isafgiften fra 1946, står i overblikket over alle afgifterne.
Sådan har vi regnet
Indtægterne fra 2007 og frem er statens bogførte indtægter (standardkonto 30) på § 38 i statsregnskabet, hentet fra Finansministeriets finanslovsdatabase. Årene 1996-2006 er fra Danmarks Statistiks tabel SKAT. De to kilder afviger lidt fra hinanden: for 2007 har Danmarks Statistik 401.000 kr., hvor statsregnskabet har 406.859 kr.
Formål, forventet forbrug, forventet indtægt og antal årsværk er citeret fra bemærkningerne til lovforslag L 180 og L 179 fra folketingsåret 1994-95. Tallet for årsværk i batteriloven (syv i 1996, tre derefter) dækkede også afgiften på blyakkumulatorer.
Antal registrerede virksomheder og oplysningerne om kontrol kommer fra Rigsrevisionens beretning nr. 3/2024. Mængden på ca. 25 ton er indtægten i 2025 delt med satsen på 2 kr. pr. kg.
Diagrammerne er omregnet til 2025-priser med forbrugerprisindekset. Beløb i teksten er årets egne kroner, medmindre andet står. Oplysningerne er kontrolleret mod de gældende lovtekster, Den juridiske vejledning og forslaget til finanslov for 2027.
Det skal du vide om tallene
- Vi kender ikke udgiften til at administrere de to afgifter i dag. Den er ikke opgjort, hverken for staten eller for virksomhederne.
- At forbruget er faldet, betyder ikke, at afgiften er årsagen. Vi har ikke tal, der kan skille afgiftens virkning fra virkningen af forbud, arbejdsmiljøregler og ny teknik.
- De ca. 3.000 ton i 1995 var ministeriets skøn og omfattede også opløsningsmidler i færdige varer. De ca. 25 ton i 2025 er regnet ud fra den betalte afgift og omfatter ikke virksomheder under bagatelgrænsen.
- Indtægten i 1996 er opgjort forskelligt: 4,6 mio. kr. hos Danmarks Statistik og 3,2 mio. kr. i Skatteministeriets rapport fra 2000. For batteriafgiften er tallene 40 og 35 mio. kr.
Tallene er hentet 15. nov. 2026 og opdateres ikke af sig selv.
Kilder
- Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler (Lovguiden)
- Lov om afgift af nikkel-cadmium-akkumulatorer (Lovguiden)
- Lovforslag L 180 (1994-95): afgift af klorerede opløsningsmidler, med bemærkninger
- Lovforslag L 179 (1994-95): afgift af akkumulatorer og batterier, med bemærkninger
- Rigsrevisionen: beretning nr. 3/2024 om kontrollen med punktafgifter
- Skatteministeriet: Afgiftsregulering på kemikalieområdet (2000)
- Den juridiske vejledning: afgift af klorerede opløsningsmidler
- Forslag til finanslov 2027, § 38 Skatter og afgifter
- Skatteministerens svar til Folketinget om kontrol og provenu pr. afgift (2024)
- EU's batteriforordning 2023/1542
- Aftale om skattereform, 12. november 2026