Kort fortaltAI-resumé · med kilder
Økonomiaftalerne mellem KL og regeringen sætter rammerne for kommunernes folkeskoleøkonomi. Fra økonomiaftalen for 2017, der afskaffede inklusionsmålsætningen og udmøntede Kvalitetsfondsmidler, over økonomiaftalen for 2026, til økonomiaftalen for 2027 med 3,3 mia. kr. til servicerammen og 8 mia. kr. til skolerenovering.
Skrevet af AI ud fra sagens begivenheder. Kilderne står ved hver begivenhed i tidslinjen - tjek dem, før du citerer.
Tidslinje
- Nye penge
Økonomiaftale 2027 løfter servicerammen med 3,3 mia. kr. og giver 8 mia. kr. til skolerenovering
Beløb nævnt +3,3 mia. kr.Regeringen og KL indgår økonomiaftale for 2027, der løfter den kommunale serviceramme med 3,3 mia. kr. og giver en anlægsramme på 22,3 mia. kr., hvoraf 8 mia. kr. kan bruges til renovering af nedslidte folkeskoler og dagtilbud. Aftalen omfatter også 924 mio. kr. til bedre faglokaler.
- Nye penge
Økonomiaftale 2026 løfter servicerammen med 3,5 mia. kr.
Beløb nævnt +3,5 mia. kr.Regeringen og kommunerne indgår økonomiaftale for 2026, hvor servicerammen løftes med 3,5 mia. kr. Pengene skal blandt andet bruges på daginstitutioner, folkeskoler og fritidsfaciliteter, herunder ca. 5 mia. kr. til folkeskolerne, mens administrationen skal nedbringes.
- Aftale
Økonomiaftale 2017 afskaffer inklusionsmålsætning og udmønter 2 mia. kr.
Beløb nævnt 2,0 mia. kr.KL og regeringen indgår økonomiaftale for 2017, hvor inklusionsmålsætningen på 96 pct. afskaffes. Der udmøntes 2,0 mia. kr. fra Kvalitetsfonden til fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og ældreområdet, og omprioriteringsbidraget erstattes af et moderniserings- og effektiviseringsprogram.