Kort fortaltAI-resumé · med kilder
Efter Ruslands invasion af Ukraine indgik regeringen og KL i marts 2022 en aftale om kommunernes modtagelse af fordrevne, og Folketinget vedtog kort efter en særlov med en forventet udgift på 2,2 mia. kr. i 2022. Amnesty kritiserede finansieringen via udviklingsbistand, og i januar 2024 fulgte et lovforslag om 48,5 mio. kr. til forsørgelse af fordrevne mindreårige.
Skrevet af AI ud fra sagens begivenheder. Kilderne står ved hver begivenhed i tidslinjen - tjek dem, før du citerer.
Pengene i sagen
Tidslinje
- Nye penge
Lovforslag giver 48,5 mio. kr. til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine
Beløb nævnt +48,5 mio. kr.Regeringen fremsatte i januar 2024 et lovforslag om tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine og ligestilling af gifte praktisk enlige forsørgere med enlige. De samlede offentlige merudgifter blev skønnet til 48,5 mio. kr. i 2024.
- Nye penge
Særlov for ukrainske flygtninge vedtaget med udgift på 2,2 mia. kr.
Beløb nævnt +2,2 mia. kr.Et bredt flertal i Folketinget vedtog i marts 2022 en særlov, der gav ukrainske flygtninge adgang til ophold, arbejde og velfærd. Regeringen forventede, at loven ville koste 2,2 mia. kr. i 2022, finansieret via udviklingsbistanden.
- Advarsel
Amnesty advarer om finansiering af ukrainemodtagelse via udviklingsbistand
Amnesty International kritiserede i et høringssvar, at regeringen ville finansiere modtagelsen af fordrevne fra Ukraine med midler fra den eksisterende udviklingsbistand. Organisationen advarede desuden om pres på Udlændingenævnets sagsbehandlingstider.
- Aftale
Aftale mellem regeringen og KL om modtagelse af fordrevne fra Ukraine
Regeringen og KL indgik i marts 2022 en aftale om kommunernes modtagelse af fordrevne fra Ukraine, herunder øget fleksibilitet i integrationsindsatsen. Parterne aftalte, at økonomiske merudgifter skulle håndteres i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.