Hvad ændrede sig mest i 2025?

Bevillingen til folkepension stiger fra 161,4 mia. kr. på finansloven for 2024 til 171,2 mia. kr. i 2025, især fordi kontoen er reguleret op med 3,9 pct.[1]

Aftalen om grøn luftfart fra december 2023 hæver ældrechecken og finansieres primært af en ny passagerafgift på flyrejser; den lægger 1.247,5 mio. kr. til for pensionister i Danmark og 14,2 mio. kr. for pensionister i udlandet.[1][2]

Under forhandlingerne blev bevillingen sat 392,8 mio. kr. ned på grund af et nyt skøn.[3]

En lovændring om, hvad der regnes som indtægt ved personligt arbejde, trækker desuden 85,1 mio. kr. ned.[1]

Det flyttede pengene

• Aftale om grøn luftfart: højere ældrecheck til pensionister i Danmark+1,2 mia.
• Aftale om grøn luftfart: pensionister i udlandet+14 mio.
• Nyt skøn, vedtaget ved ændringsforslag under forhandlingerne−393 mio.
• Lov nr. 162 a om indtægt ved personligt arbejde (pensionister i Danmark)−85 mio.

Bevillingen stiger med 7,8 mia. kr. til 10,7 mia. kr., fordi udgiftsbevillingen vokser fra 2.852,5 mio. kr. til 10.993,1 mio. kr.[1]

Det meste ligger under øvrige materielanskaffelser (8.011,8 mio. kr. i 2025), som omfatter iværksatte projekter med fortrolige aktstykker.[1]

Ændret under forhandlingerne er kontoen forhøjet med 252,0 mio. kr. til F-16-salget til Argentina og 20,2 mio. kr. fra Ukrainefonden, mens en ny indtægtsbevilling på 292,0 mio. kr. trækker nettoen ned.[1]

Det flyttede pengene

• Ændret under forhandlingerne: forhøjelse af udgiftsbevillingen muliggjort af provenu ved salg af F-16 til Argentina+252 mio.
• Ændret under forhandlingerne: udmøntning af midler fra Ukrainefonden til donationer+20 mio.

Bevillingen stiger med 5 mia. kr., fordi tilskuddet til sundhedsområdet er fastsat til 123.481,8 mio. kr. for 2025 mod 116.650,7 mio. kr. for 2024.[1][2]

Den største enkeltårsag er, at bloktilskuddet på sundhedsområdet forhøjes med 2.888,6 mio. kr. fra 2025 af hensyn til en balanceret regional økonomi og reviderede pris- og lønskøn.[3]

Aftalen med Danske Regioner løfter desuden det regionale udgiftsniveau på sundhedsområdet med 2.054 mio. kr. i 2025.[4]

Det flyttede pengene

• Bloktilskuddet til sundhedsområdet forhøjes fra 2025 af hensyn til en balanceret regional økonomi og reviderede pris- og lønskøn+2,9 mia.
• Aftalen med Danske Regioner løfter det regionale udgiftsniveau på sundhedsområdet+2,1 mia.

Bevillingen til materieldrift stiger med 4,4 mia. kr. til 13,5 mia. kr., og det, finansloven selv forklarer, er især penge fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer, som kom til under forhandlingerne.[1]

Under forhandlingerne blev kontoen hævet med 374,4 mio. kr. og 90,8 mio. kr. og sænket med 19,4 mio. kr. som følge af udmøntning af midler fra Ukrainefonden.[1]

Under forhandlingerne blev kontoens indtægter og udgifter desuden forhøjet med 310,0 mio. kr. på grund af salg af udfasede F-16-fly til Argentina.[1]

Det flyttede pengene

• Ændret under forhandlingerne: midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer (fortrolige akt. AY og BG)+374 mio.
• Ændret under forhandlingerne: midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer (fortroligt akt. B)+91 mio.
• Ændret under forhandlingerne: kontoen sænket som følge af udmøntning fra Ukrainefonden (fortroligt akt. AW)−19 mio.
• Ændret under forhandlingerne: indtægter og udgifter forhøjet med samme beløb på grund af salg af udfasede F-16-fly til Argentinateknisk310 mio.

Bevillingen stiger med 3,4 mia. kr. til 32,7 mia. kr., og stigningen findes både i momsrefusionen til kommunerne og i refusionen til regionerne.[1]

Det flyttede pengene

• Højere budgetteret momsrefusion til kommunerne (20.587,5 mio. kr. i 2025 mod 18.775,6 mio. kr. i 2024)+18,8 mia.
• Højere budgetteret momsrefusion til regionerne (12.040,5 mio. kr. i 2025 mod 10.425,6 mio. kr. i 2024)+10,4 mia.

Bevillingen stiger med 3,4 mia. kr., især fordi det generelle tilskud til kommunerne for 2025 er sat til 84,4 mia. kr. mod 80,1 mia. kr. for 2024.[1][2]

I forbindelse med ændringsforslagene er kontoens indtægter fra selvbudgettering forhøjet med 2.786,4 mio. kr. i 2025.[3]

Det ekstra likviditetstilskud på 1,8 mia. kr. i 2025 ligger på konto 16.71.10 og forklarer ikke denne stigning.[3]

Det flyttede pengene

• Det generelle tilskud til kommunerne er sat højere for 2025 end for 2024 (80.124,2 mio. kr. i 2024).+84,4 mia.
• Ændret under forhandlingerne: kontoens indtægter fra selvbudgettering er forhøjet i 2025.teknisk2,8 mia.

Bidraget til EU vedrørende moms, BNI og plast stiger med 3,2 mia. kr. til 19,9 mia. kr. på FL 2025, fordi EU's flerårige budget blev revideret i 2024, så udgiftsniveauet stiger fra 2024 til 2027.[1]

Ifølge regeringens samlenotat om EU's budgetforslag for 2025 skyldes stigningen i EU's betalinger fra 2024 til 2025 bl.a. den revision og at betalingerne til strukturfondene var ekstraordinært lave i 2024.[2]

Under forhandlingerne blev BNI-bidraget for 2025 hævet med 489,3 mio. kr. og momsbidraget med 5,0 mio. kr. efter aftalen om EU's budget for 2025 og nye skøn.[3]

Det flyttede pengene

• Ændret under forhandlingerne: BNI-bidraget forhøjet efter aftalen om EU's budget for 2025 og opdaterede skøn+489 mio.
• Ændret under forhandlingerne: momsbidraget forhøjet efter aftalen om EU's budget for 2025 og opdaterede skøn+5 mio.

Statens forventede udbytte fra selskaber under Finansministeriet falder fra 3,6 mia. kr. på finansloven for 2024 til 540,6 mio. kr. på finansloven for 2025, især fordi Ørsted har sat sine udbyttebetalinger på pause i tre år.[1]

Finansloven for 2024 regnede med et udbytte fra Ørsted på ca. 3,1 mia. kr., men for 2025 er der ikke budgetteret med noget udbytte fra selskabet.[2][1]

Udbyttet fra Danske Spil ventes at falde fra 253,4 mio. kr. til 225,6 mio. kr.[2][1]

Statens Ejendomssalg ventes til gengæld at betale 300 mio. kr. mod ca. 250 mio. kr. i 2024, fordi selskabets udbyttepolitik er justeret.[1][2]

Det flyttede pengene

• Ørsted har sat udbyttebetalingerne på pause for regnskabsårene 2023-2025, så det udbytte på ca. 3,1 mia. kr., der stod på FL 2024, falder helt væk i 2025 (mindre indtægt, dvs. nettobevillingen stiger).+3,1 mia.
• Udbyttet fra Danske Spil ventes at falde fra 253,4 mio. kr. til 225,6 mio. kr. (mindre indtægt).+226 mio.
• Statens Ejendomssalgs udbyttepolitik er justeret til 300 mio. kr. årligt mod ca. 250 mio. kr. i 2024 (mere indtægt, dvs. nettobevillingen falder).−300 mio.

Bevillingen stiger med 2,7 mia. kr. til 4 mia. kr., primært fordi kontoen under forhandlingerne blev forhøjet med 1.708,4 mio. kr. i 2025 ved udmøntning af midler fra Ukrainefonden til donationer.[1]

Kontoen blev samtidig forhøjet med 445,0 mio. kr. i 2025 ved en yderligere udmøntning fra Ukrainefonden.[1]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af midler fra Ukrainefonden (§ 35.11.69) til Forsvarsministeriets donationer, fortroligt akt. AY af 30. maj 2024, vedtaget som ændringsforslag.+1,7 mia.
• Yderligere udmøntning af midler fra Ukrainefonden til donationer, fortroligt akt. B af 24. oktober 2024, vedtaget som ændringsforslag.+445 mio.

Bevillingen stiger med 2,2 mia. kr. til 14,5 mia. kr., mest fordi der under forhandlingerne blev tilføjet et ekstra likviditetstilskud til kommunerne på 1,8 mia. kr.[1][2]

Fanø Kommune fik desuden et likviditetstilskud på 20,0 mio. kr.[2]

Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025, og der er en ramme på op til 200 mio. kr. til tilskud for kommuner, der nedsætter skatten.[3]

Overgangsordningen i udligningen, som kostede 67,9 mio. kr. i 2024, er ophørt og trækker bevillingen ned.[4]

Det flyttede pengene

• Ekstra likviditetstilskud til kommunerne, tilføjet under finanslovforhandlingerne+1,8 mia.
• Likviditetstilskud til Fanø Kommune, tilføjet under finanslovforhandlingerne+20 mio.
• Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025+800 mio.
• Ny ramme til tilskud for kommuner, der nedsætter indkomstskatten, i 2025+200 mio.
• Overgangsordningen i udligningen udløber efter 2024−68 mio.

Bevillingen stiger med 2 mia. kr. til 6,9 mia. kr., fordi skønnet for 2025 er sat op efter et stort merforbrug i 2024.[1][2]

Social- og Boligstyrelsen opgør 2024-bevillingen til 5.145,1 mio. kr. og forbruget til 6.074,9 mio. kr., et merforbrug på 929,8 mio. kr.[1]

Skønnet for FL 2025 indeholder desuden en stigende trend i niveauet for refusioner.[2]

Det kan ikke opgøres, om merforbruget skyldes flere sager eller stigende udgifter pr. sag.[1]

Det flyttede pengene

• Skønnet for FL 2025 tager højde for merforbruget i 2024, hvor forbruget lå over bevillingen+930 mio.

Bevillingen stiger med 1,8 mia. kr. til 4,1 mia. kr., fordi flere store vejprojekter får højere udgifter i 2025, især E45 Vejle–Skanderborg S, der går fra 728,8 til 1.576,9 mio. kr.[1][2]

Kalundborgmotorvejens 3. etape stiger fra 220,0 til 438,3 mio. kr., og E45 Aarhus S–Aarhus N stiger fra 408,2 til 627,4 mio. kr.[1]

Puljeprojekter, der udføres sammen med større anlæg, flyttes fra § 28.21.21 til kontoen og tilfører 103,2 mio. kr. i 2025.[3]

Modsat reduceres kontoen med 25,9 mio. kr. i 2025, fordi den centrale reserve til Rute 9 udskilles til § 28.11.13.[4]

Det flyttede pengene

• Puljeprojekter integreres i større anlægsprojekter og flyttes fra § 28.21.21 til kontoenomlægning103 mio.
• Central reserve til Rute 9 udskilles til § 28.11.13 ved igangsættelseomlægning26 mio.

Bevillingen stiger med 1,6 mia. kr., fra 692,6 mio. kr. i FL 2024 til 2,3 mia. kr. i FL 2025, og kontoen er forsvarsforligets reserve til driftsinitiativer, hvor udgifterne er teknisk indbudgetteret.[1]

Anden delaftale under forsvarsforliget løftede forligets ramme med 35,2 mia. kr. i 2024-2028, og virkninger fra 2025 skulle indarbejdes på finansloven for 2025.[2]

Det flyttede pengene

• Anden delaftale under forsvarsforliget løftede forligets ramme, og virkninger fra 2025 skulle indarbejdes på finansloven for 2025.+35,2 mia.

Bevillingen falder med 1,5 mia. kr. til -398,2 mio. kr., fordi reserven på 1,1 mia. kr. fra 2024 er udmøntet og ikke længere står på kontoen.[1][2]

Reserven i 2024 var en udisponeret pulje på 1.195,6 mio. kr. til uforudsete hændelser, bl.a. flere udgifter til fordrevne fra Ukraine.[2]

I stedet er der i 2025 indbudgetteret en negativ budgetregulering på 398,2 mio. kr. for at tage højde for tekniske justeringer i opgørelsen af udviklingsbistanden.[3][1]

Det flyttede pengene

• Reserven fra 2024 til uforudsete hændelser, bl.a. udgifter til fordrevne fra Ukraine, er udmøntet og står ikke længere på kontoen i 2025.−1,2 mia.

Nettobevillingen falder fra -70,5 mio. kr. til -1,5 mia. kr., hovedsageligt fordi indtægterne på underkonto 15 (Udbetaling Danmark) stiger fra 4.687,3 til 5.719,8 mio. kr.[1]

Under ændringsforslagene blev netop denne underkonto forhøjet med 602,7 mio. kr. i 2025 på grund af højere skøn for afdrag på misligholdt SU-gæld og for betalte renter.[2]

Underkontoens udgifter falder samtidig fra 2.069,8 til 1.787,7 mio. kr.[1]

Indtægterne fra hensættelser til tab på studiegæld er forhøjet med 321,3 mio. kr. i 2025 som følge af ændrede skøn.[2]

Det flyttede pengene

• Højere skøn for afdrag på misligholdt SU-gæld og betalte renter øger indtægterne (ændringsforslag)−603 mio.
• Ændrede skøn for hensættelser til tab på lån og FM-krav øger indtægterne−321 mio.

Bevillingen stiger med 1,4 mia. kr. fra finansloven for 2024 til finansloven for 2025, primært som følge af oprettelsen af en ny ramme til kvælstofreducerende tiltag.[1]

Derudover afsættes der midler til en havnaturfond på 103,0 mio. kr., investeringer i renere drikkevand på 103,0 mio. kr. samt genbesøg af vandområdeplanerne på 79,6 mio. kr.[2]

Reserven til akutpakken til forbedring af vandmiljøet reduceres samtidig med 77,3 mio. kr., da midlerne flyttes til kystvandråd og helhedsprojekter.[1]

Det flyttede pengene

• Oprettelse af en ny ramme til kvælstofreducerende tiltag som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+1,2 mia.
• Reduktion af reserven til akutpakken for vandmiljøet, hvor midler flyttes til kystvandråd og helhedsprojekter.−77 mio.
• Oprettelse af reserve til styrket lokal omlægningsindsats som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+44 mio.
• Oprettelse af reserve til investeringer i renere drikkevand som led i deludmøntningen af den Grønne Fond.+103 mio.
• Oprettelse af reserve til en havnaturfond som led i deludmøntningen af den Grønne Fond.+103 mio.
• Oprettelse af reserve til genbesøg af vandområdeplanerne for vandløb, søer og grundvand.+80 mio.
• Oprettelse af reserve til nationale handlingsplan for tekstiler som led i aftalen om finansloven for 2025.+10 mio.
• Oprettelse af reserve til lokale indsatser som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+10 mio.
• Oprettelse af reserve til oprettelsen af Ministeriet for Grøn Trepart.+18 mio.
• Reduktion af reserven til puljen for cirkulær økonomi til finansiering af udvidet servicefradrag.−10 mio.
• Negativ budgetregulering til finansiering af Miljøstyrelsens udgifter til maritime tilsyn.−5,2 mio.

Bevillingen stiger med 1,3 mia. kr., især fordi kontoen er forhøjet med 1.000,0 mio. kr. i 2025 til grøn venturefinansiering som led i Iværksætterpakken.[1]

Den oprindelige bevilling til kapitalindskud i EIFO er 1.714,0 mio. kr. i 2025 mod 914,0 mio. kr. i 2024.[1]

I 2024 var kontoen desuden forhøjet med 500,0 mio. kr. til en kvantefond.[1]

Nyt kapitalindskud i NATO's Innovationsfond giver 53,0 mio. kr. i 2025.[1]

Det flyttede pengene

• Forhøjelse til grøn venturefinansiering mv. i Iværksætterpakken+1,0 mia.
• Oprindelig bevillingsprofil for kapitalindskud i EIFO stiger fra 2024 til 2025+1,7 mia.
• Kvantefond-forhøjelse på 500 mio. kr. gjaldt i 2024−500 mio.
• Kapitalindskud i NATO's Innovationsfond+53 mio.

Bevillingen stiger med 1,3 mia. kr. fra FL 2024 til FL 2025 primært pga. oprettelse af en ny bevilling til privat skovrejsning på 737,5 mio. kr.[1]

En yderligere væsentlig årsag er forhøjelse af bevillingen til udtagning af klima-lavbundsjorder med 700,0 mio. kr.[1]

Derudover bidrager oprettelse af kystvandråd for 21,6 mio. kr. samt en forhøjelse til nye kystvandråd for 30,0 mio. kr. til stigningen.[1]

Det flyttede pengene

• Oprettelse af ny bevilling til privat skovrejsning som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+738 mio.
• Forhøjelse af bevillingen til udtagning af klima-lavbundsjorder som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+700 mio.
• Oprettelse af bevilling til kystvandråd som led i akutpakken til forbedring af vandmiljøet.+22 mio.
• Yderligere bevilling til nye kystvandråd som led i aftalen om Implementering af et Grønt Danmark.+30 mio.

Bevillingen stiger med 1,3 mia. kr., primært pga. etablering af en grøn investeringsstøtteordning på 657,3 mio. kr.[1]

Låne- og garantiordningen for Ukraine udvides med 342,7 mio. kr., og der oprettes en eksportfacilitet til Afrika med en tabsramme på 150 mio. kr.[1]

Iværksætterpakken giver desuden 65,8 mio. kr. til matchfinansiering, 45,2 mio. kr. til små vækstkautioner og 10,3 mio. kr. til kvindelige iværksættere.[2][1]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af reserve til Ukrainefond og grøn investeringsordning via en forhøjelse af låne- og garantiordningen for genopbygning af kritisk infrastruktur i Ukraine.+343 mio.
• Etablering af en ny eksportfacilitet til Afrika med en tabsramme på 150 mio. kr. for at styrke eksportfinansiering i regionen.+150 mio.
• Forhøjelse af den grønne investeringsstøtteordning til produktionsfaciliteter inden for vindmøller og elektrolysatorer som led i udmøntningen af en reserve.+657 mio.
• Styrkelse af EIFO's kapacitet til at yde små vækstkautioner som følge af Iværksætterpakken.+45 mio.
• Styrkelse af den eksisterende matchfinansieringsordning og gør ordningen permanent som følge af Iværksætterpakken.+66 mio.
• Oprettelse af en ny matchfinansieringsordning målrettet kvindelige iværksættere for at øge diversiteten blandt iværksættere.+10 mio.

Staten forventer at tjene mindre på salg af CO2-kvoter, så nettoindtægten falder fra 3 mia. kr. på finansloven for 2024 til 1,8 mia. kr. på finansloven for 2025, et fald på 1,1 mia. kr.; grunden er et nyt skøn over antallet af kvoter og prisen på dem.[1]

Finansloven for 2024 regnede med en pris på 660 kr. pr. kvote i 2024, mens finanslovforslaget for 2025 regnede med 506 kr. pr. kvote i 2025 og sænkede indtægtsskønnet til 1.871,2 mio. kr.[2][1]

Under forhandlingerne blev skønnet sænket med yderligere 21,2 mio. kr., fordi den forventede kvotepris blev sat ned til 500 kr. pr. kvote.[3][1]

Det flyttede pengene

• Lavere indtægtsskøn for kvotesalget i 2025 på grund af opdaterede kvotemængder og en lavere forventet kvotepris (506 kr. pr. kvote mod 660 kr. i 2024 på FL 2024), hvilket gør nettobevillingen mindre negativ+1,9 mia.
• Ændret under forhandlingerne: indtægtsskønnet sænket yderligere, fordi kvoteprisen blev nedjusteret til 500 kr. pr. kvote+21 mio.

Bevillingen stiger med 1,1 mia. kr. fra 5,1 mia. kr. i 2024 til 6,2 mia. kr. i 2025, først og fremmest fordi der ventes flere førtidspensionister: fra 117,7 til 138,9 tusind fuldtidspersoner.[1]

Kommunerne betaler 80 pct. af udgiften fra den 53. uge med ydelse, så kontoen viser statens del af den voksende samlede udgift.[1]

Ydelserne er desuden reguleret med 3,6 pct.[1]

To lovændringer fra maj 2024 betyder kun lidt: den ene hæver udgiften med 2,9 mio. kr., den anden sænker den med 0,5 mio. kr.[1]

Det flyttede pengene

• Lov nr. 162 b af 30. maj 2024 (fradragsret for pensionsindbetalinger) hæver bruttoudgiften+2,9 mio.
• Lov nr. 162 a af 30. maj 2024 (indtægt ved personligt arbejde) sænker bruttoudgiften−500 t.

Bevillingen stiger med 1,1 mia. kr., fordi kontoen er ny på finansloven for 2025 og blev oprettet efter første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra januar 2024.[1][2]

Kontoen er en reserve til uforudsete udgifter ved de anlægsinitiativer, der er politisk besluttet i forsvarsforliget.[1]

Pengene flyttes til relevante anlægskonti under Forsvarsministeriet, efterhånden som initiativerne gennemføres og behovene viser sig, og det kræver forudgående tilslutning fra Finansministeriet.[1]

Bevillingen stiger med 1 mia. kr., fordi kontoen er ny i 2025 og rummer en ramme til anskaffelser hos dansk og udenlandsk forsvarsindustri med henblik på donationer til Ukraine.[1]

Rammen blev sat i et aktstykke fra februar 2024 med 1.000,0 mio. kr. i 2024, 500,0 mio. kr. i 2025 og 250,0 mio. kr. i 2026, og 2024-beløbet blev givet på tillægsbevillingen, så kontoen ikke stod på FL 2024.[2]

Under finanslovsforhandlingerne blev kontoen hævet med 506,0 mio. kr. i 2025 ved udmøntning af midler fra Ukrainefonden.[3]

Det flyttede pengene

• Ny konto med ramme til anskaffelser ved forsvarsindustrien mhp. donationer til Ukraine; rammens andel for 2025 er 500,0 mio. kr. fra aktstykket+500 mio.
• Kontoen forhøjet ved ændringsforslagene med midler udmøntet fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer+506 mio.

Bevillingen falder fra 1,5 mia. kr. til 578,4 mio. kr., primært på grund af en rebudgettering af transportpuljerne.[1]

Midler overføres desuden til § 28.21.20, da syv puljeprojekter integreres med større anlægsprojekter.[1]

Endvidere reduceres kontoen med 30,0 mio. kr. til finansiering af tilskud til Søby Havn.[1]

Det flyttede pengene

• Rebudgettering af den samlede bevilling for transportpuljerne, hvor bevillingen i 2025 sænkes markant, men opskrives med 472,8 mio. kr. i perioden efter budgetoverslagsårene.−640 mio.
• Overførsel af midler til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv., da syv puljeprojekter udføres integreret med fire større anlægsprojekter.omlægning103 mio.
• Overførsel af midler til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. for puljeprojektet Taulov syd, der udføres integreret med udbygningen af E45/E20 ved Kolding.omlægning1,1 mio.
• Forhøjelse af kontoen som følge af overførsel fra § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. for projektet Forbedringer af Helsingørmotorvejen ved Klampenborgvej/DTU.omlægning32 mio.
• Reduktion af kontoen via ændringsforslag til finansiering af tilskud til Søby Havn, som overføres til § 28.51.13.omlægning30 mio.
• Overførsel af midler til § 28.21.20. Anlæg af hovedlandeveje mv. for puljeprojekter ved Kolding, der udføres integreret med udbygningen af E45/E20.omlægning800 t.

Nettobevillingen på Told stiger med 901,5 mio. kr., idet indtægtsbevillingen er 3.632,2 mio. kr. på FL 2025 mod 4.533,7 mio. kr. på FL 2024.[1][2]

Toldindtægterne er budgetteret til at følge udviklingen i Danmarks BNP.[1]

Bevillingen stiger med 883,3 mio. kr. til 12,9 mia. kr., og kontoen er opregnet med tilpasningsprocenten plus 1,7, svarende til 3,6 pct.[1]

Aktivitetsoversigten viser flere modtagere: fra 50,8 til 54,5 tusind fuldtidspersoner fra 2024 til 2025.[1]

Ændringsforslagene løftede kontoen med 24,2 mio. kr. i 2025, heraf 13,5 mio. kr. til begrænsning af gravides natarbejde og 9,5 mio. kr. til surrogataftaler.[1]

Det flyttede pengene

• Begrænsning af gravides natarbejde (barselsrefusion)+14 mio.
• Aftale om børns ret til deres forældre ved surrogataftaler+9,5 mio.

Bevillingen stiger med 796 mio. kr., fordi FL 2024 var reduceret med 445,0 mio. kr. på lønkompensationen og 255,0 mio. kr. på kompensationen til faste udgifter.[1]

Reduktionerne skyldtes skønnede tilbagebetalinger på 555,0 mio. kr. og 505,0 mio. kr., mod merudbetalinger på 110,0 mio. kr. og 250,0 mio. kr.[1]

På FL 2025 er bevillingen i stedet forhøjet med 40,0 mio. kr. til lønkompensation, 30,0 mio. kr. til selvstændige og 26,0 mio. kr. til faste udgifter på grund af efterregulering af udbetalte kompensationer.[2][3]

Det flyttede pengene

• Lønkompensationen var reduceret på FL 2024 pga. skønnede tilbagebetalinger; reduktionen gentages ikke i 2025+445 mio.
• Kompensationen til faste udgifter var reduceret på FL 2024 pga. skønnede tilbagebetalinger; reduktionen gentages ikke i 2025+255 mio.
• Lønkompensationsordningen forhøjet i 2025 pga. skønnede merudbetalinger ved efterregulering+40 mio.
• Kompensationsordningen for selvstændige forhøjet i 2025 pga. skønnede merudbetalinger ved efterregulering+30 mio.
• Kompensation til faste udgifter forhøjet i 2025 (tilbagebetalinger 4,0 mio. kr., merudbetalinger 30,0 mio. kr.)+26 mio.

Bevillingen stiger med 758,1 mio. kr. til 1,7 mia. kr., primært fordi første og anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 er udmøntet på kontoen.[1]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af første og anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033+758 mio.

Bevillingen falder med 680,3 mio. kr., fra 3,4 mia. kr. i 2024 til 2,7 mia. kr. i 2025.[1]

Det danske toldbidrag er budgetteret til at følge udviklingen i Danmarks BNP, men kilderne forklarer ikke, hvorfor det er lavere end i 2024.[1]

Medlemslandene kan beholde 25 pct. af den opkrævede told til at dække opkrævningsomkostninger.[1]

Bevillingen falder med 674,4 mio. kr. til 5,5 mia. kr., fordi udgiften til selve efterlønnen falder fra 4.397,5 til 3.645,7 mio. kr.[1]

Antallet af efterlønsmodtagere falder fra 26,9 til 20,7 tusind fuldtidspersoner.[1]

Den skattefri præmie stiger fra 1.824,5 til 1.901,9 mio. kr. på grund af et nyt skøn med flere modtagere, og ændringsforslagene hævede den med 180,5 mio. kr.[1][2]

Kontoen er reguleret med tilpasningsprocenten + 1,7, svarende til 3,6 pct.[1]

Det flyttede pengene

• Den skattefri præmie stiger på grund af nyt skøn med flere modtagere.+181 mio.

Bevillingen stiger med 588 mio. kr., primært som følge af overførsel af ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.[1]

Forlængelsen af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine øger bevillingen yderligere med 359,3 mio. kr.[1]

Endvidere bidrager ændringsforslagene med en stigning på 367,4 mio. kr. og nyt skøn for mindstesatsen med 82,2 mio. kr.[1]

Det flyttede pengene

• Overførsel af ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse til Beskæftigelsesministeriet.+705 mio.
• Forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine.+359 mio.
• Nyt skøn for mindstesatsen inden for budgetgarantien.+82 mio.
• Ændringsforslag til finansloven for 2025, herunder ny lovgivning og politiske aftaler.+367 mio.
• Forhøjelse af reserven for øvrige indkomstoverførsler som følge af ændringsforslag.+51 mio.
• Reduktion pga. forenklet beregning af fleksløntilskud under sygdom, barsel og jobafklaringsforløb.−39 mio.

Bevillingen falder med 542,4 mio. kr. til 0, fordi der ikke længere budgetteres på kontoen.[1]

Beløbet på FL 2024 var en reserve til at understøtte efterspørgslen på frivillige kollektive virkemidler.[2]

Det flyttede pengene

• Reserven på 542,4 mio. kr. i 2024 skulle understøtte efterspørgslen på frivillige kollektive virkemidler.−542 mio.

Bevillingen falder med 538,8 mio. kr. til 0, fordi midlerne er overført til det kommunale bloktilskud.[1]

Pengene stammer fra finanslovsaftalen for 2021, og der budgetteres ikke længere på kontoen.[1][2]

Det flyttede pengene

• Midlerne til flere hænder og højere faglighed i ældreplejen er overført til det kommunale bloktilskud, så kontoen står på 0 i 2025.omlægning539 mio.

Bevillingen stiger med 537,7 mio. kr., især fordi der er kommet en ny underkonto, Reserve til driftsinitiativer, på 265,2 mio. kr. i 2025.[1]

Underkontoen Centralt styrede initiativer er forhøjet med 202,4 mio. kr. og 51,3 mio. kr. i ændringsforslagene, som følge af udmøntning af midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer.[1]

Modsat er den reduceret med 8,7 mio. kr. til klimaprojekter for statslige flyrejser og med 1,1 mio. kr. til seks frem for fem veteranhjem.[1]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer (akt AY)+202 mio.
• Yderligere udmøntning fra Ukrainefonden til donationer (akt B)+51 mio.
• Klimaprojekter vedrørende statslige flyrejser i 2023−8,7 mio.
• Drift af seks frem for fem veteranhjem via anden kontoomlægning1,1 mio.

Bevillingen stiger med 505 mio. kr., fra 1,5 mia. kr. til 2 mia. kr., især på grund af nye indsatser i 2025.[1]

I 2025 er der afsat 450 mio. kr. til øvrige indsatser, der understøtter Afrikastrategien, og 250 mio. kr. til et nyt udviklingsprogram i Etiopien.[2][3]

Hertil kommer 150 mio. kr. til opstart i Tanzania og 75 mio. kr. til Rwanda.[4][2]

Modsat er tilsagnene til Uganda lavere, og Burkina Faso og Niger har ingen tilsagn i 2025.[1]

Det flyttede pengene

• Øvrige indsatser der understøtter Afrikastrategien (ny post)+450 mio.
• Nyt bilateralt udviklingsprogram i Etiopien+250 mio.
• Opstart af nyt landengagement i Tanzania+150 mio.
• Opstart af flerårige indsatser i Rwanda+75 mio.
• Ny vandindsats i Ghana+100 mio.

Bevillingen falder med 493,2 mio. kr., fordi udgiftsbevillingen går fra 1.054,7 til 516,1 mio. kr.[1]

Erhvervspuljens grundbevilling på 303,0 mio. kr. årligt og tillægget på 100,0 mio. kr. fra grøn skattereform gjaldt kun til og med 2024.[1]

Bygningspuljen havde 202,0 mio. kr. årligt til og med 2024, og ændringsforslagene skar yderligere 30,0 mio. kr. i 2025 på grund af forventet mindre afløb.[1]

Indtægtsbevillingen går fra 197,5 til 152,1 mio. kr., og ændringsforslagene forhøjede indtægterne med 152,1 mio. kr. i 2025 med finansiering fra REPowerEU.[1]

Det flyttede pengene

• Erhvervspuljens grundbevilling var afsat for 2021-2024−303 mio.
• Tillægget fra grøn skattereform til erhvervspuljen gjaldt 2022-2024−100 mio.
• Bygningspuljens grundbevilling var afsat for 2021-2024−202 mio.
• Bygningspuljen reduceret ved ændringsforslagene på grund af forventning om mindre afløb−30 mio.
• Indtægter forhøjet ved ændringsforslagene med REPowerEU-finansieringteknisk152 mio.

Bevillingen stiger med 491,2 mio. kr. til 2,3 mia. kr., især fordi statens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension trappes op og er 1,8 pct. af overførselsydelsen i 2025.[1]

Indbetalingen stiger videre til 2,1 pct. i 2026 og 3,3 pct. i 2030, og udgifterne følger de offentlige udgifter til de ydelser, ordningen dækker.[1]

Ændringsforslagene sænkede underkontoen til pensionsordningen med 7,7 mio. kr. i 2025 som følge af nyt skøn.[2]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn ved ændringsforslagene sænker underkontoen til pensionsordningen−7,7 mio.

Kontoen er ny i 2025 og får en bevilling på 487,8 mio. kr., fordi den er oprettet som følge af anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033.[1]

Den største del, 383,5 mio. kr., er reserverede midler til investeringer i dansk forsvar og sikkerhed og til militær støtte til Ukraine.[1]

Dertil kommer 104,3 mio. kr., som er tilvejebragt ved omprioriteringer med politisk prioriteret opgavebortfald.[2]

Det flyttede pengene

• Prioriteringsrum tilvejebragt ved omprioriteringer med politisk prioriteret opgavebortfald (underkonto 16)+104 mio.

Bevillingen stiger med 480,5 mio. kr. til 8,5 mia. kr., og ændringsforslagene hævede alene de generelle driftstilskud med 46,4 mio. kr. som følge af ændrede aktivitetsskøn.[1]

Det flyttede pengene

• Generelle driftstilskud hævet under forhandlingerne som følge af ændrede aktivitetsskøn+46 mio.
• Skolefritidsordninger hævet under forhandlingerne som følge af ændrede aktivitetsskøn+11 mio.
• Tilskud til kostafdelinger sænket under forhandlingerne som følge af ændrede aktivitetsskøn−2,4 mio.

Bevillingen falder med 437,3 mio. kr. til 116,2 mio. kr., og reserven til fordrevne fra Ukraine er mindre i 2025 (196,9 mio. kr.) end i 2024 (570,6 mio. kr.).[1]

Under forhandlingerne blev kontoen hævet med yderligere 161,8 mio. kr. i 2025 af samme grund.[1]

Nyt kontanthjælpssystem, skærpede optjeningsregler og ny arbejdspligt hæver kontoen med 347,0 mio. kr. i 2025.[1]

Anmærkningerne angiver ikke en samlet forklaring på det fulde fald.[1]

Det flyttede pengene

• Reserven til forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine er mindre i 2025 end i 2024−197 mio.
• Ændret under forhandlingerne: yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine+162 mio.
• Aftaler om nyt kontanthjælpssystem, skærpede optjeningsregler og ny arbejdspligt+347 mio.