Hvad ændrede sig mest i 2025?

Forsvarsministeriets bevilling stiger med 22,3 mia. kr., fra 36,2 mia. kr. til 58,5 mia. kr., og det største løft er på materielanskaffelser, hvor udgiftsbevillingen vokser fra 2.852,5 mio. kr. til 10.993,1 mio. kr.[1][2]

Ukrainefonden løfter flere konti, blandt andet med 1.708,4 mio. kr. til indsatser i Ukraine og 445,0 mio. kr. ved en yderligere udmøntning.[3]

Første og anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 giver blandt andet merudgifter på 758,1 mio. kr. til bygge- og anlægsarbejder.[4]

Anden delaftale har desuden givet en ny konto til reserver til investeringer i dansk forsvar og sikkerhed.[5]

Salget af udfasede F-16-fly til Argentina forhøjede materielanskaffelser med 252,0 mio. kr. i 2025.[1]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer og indsatser i Ukraine+1,7 mia.
• Yderligere udmøntning fra Ukrainefonden på indsatser i Ukraine+445 mio.
• Udmøntning af første og anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 på bygge- og anlægsarbejder+758 mio.
• Forventede udgifter muliggjort af salg af udfaset materiel (F-16 til Argentina)+252 mio.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets nettobevilling stiger med 13,6 mia. kr. til 263,2 mia. kr., mest på tilskuddene til regioner og kommuner.[1]

Statstilskuddet til regionerne stiger med 5 mia. kr., blandt andet fordi bloktilskuddet til sundhedsområdet forhøjes med 2.888,6 mio. kr. fra 2025.[1]

Særtilskuddene til kommunerne stiger med 2,2 mia. kr., fordi der under forhandlingerne blev tilføjet et ekstra likviditetstilskud på 1.800,0 mio. kr.[2]

Refusionen til kommuner og regioner stiger med 3,4 mia. kr. til 32,7 mia. kr.[3]

Det flyttede pengene

• Bloktilskuddet til sundhedsområdet forhøjes af hensyn til en balanceret regional økonomi og reviderede pris- og lønskøn+2,9 mia.
• Ekstra likviditetstilskud til kommunerne tilføjet under forhandlingerne+1,8 mia.

Bevillingen til § 17 stiger med 13,1 mia. kr. til 255,4 mia. kr., mest på folkepensionen, som er reguleret med tilpasningsprocenten + 2,0, svarende til 3,9 pct.[1]

Førtidspension med variabel medfinansiering stiger, fordi der ventes flere modtagere: fra 117,7 til 138,9 tusind fuldtidspersoner.[2]

Efterløn falder, fordi modtagerne bliver færre, fra 26,9 til 20,7 tusind fuldtidspersoner.[3]

Reservekontoen for indkomstoverførsler hæves med 704,6 mio. kr. som følge af overførsel af ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.[4]

Det flyttede pengene

• Aftale om grøn luftfart hæver folkepensionen (ældrechecken)+1,2 mia.
• Overførsel af ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til reservekontoenomlægning705 mio.

Finansministeriets nettobevilling stiger med 6,4 mia. kr. fra 18,5 mia. kr. til 24,9 mia. kr., og Danmarks bidrag til EU's egne indtægter under delloftet stiger fra 16.764,4 mio. kr. i 2024 til 19.948,8 mio. kr. i 2025.[1]

Stigningen i EU's betalinger fra 2024 til 2025 kan bl.a. henføres til revisionen af EU's flerårige finansielle ramme, og under forhandlingerne blev kontoen for moms, BNI og plast forhøjet med 489,3 mio. kr. i 2025.[2][3]

Udbytteindtægterne fra statslige selskaber falder, fordi Ørsted har sat sine udbyttebetalinger på pause i tre år.[4]

Toldindtægterne er budgetteret til 3.632,2 mio. kr. mod 4.533,7 mio. kr. året før.[5]

Der er desuden oprettet en ny konto med 36,2 mio. kr. til det kommende havvindselskab.[6]

Det flyttede pengene

• Kontoen til EU-bidraget (moms, BNI og plast) blev forhøjet under forhandlingerne+489 mio.
• Ny konto til det kommende havvindselskab+36 mio.

Erhvervsministeriets nettobevilling stiger med 3 mia. kr. fra 2,5 til 5,4 mia. kr., mest på grund af EIFO.[1]

Kapitalindskuddet i EIFO er forhøjet med 1.000,0 mio. kr. til blandt andet grøn venturefinansiering i Iværksætterpakken.[2]

Ordninger under EIFO får 657,3 mio. kr. til en grøn investeringsstøtteordning og 342,7 mio. kr. til Ukrainefondens erhvervsspor.[3]

COVID-19-kompensationerne var i 2024 sat ned med 445,0 mio. kr. og 255,0 mio. kr. på grund af skønnede tilbagebetalinger.[4]

Modsat er risikopræmien for statsgarantier skåret med 345,0 mio. kr. efter et nyt skøn, og minkkontoen har en indtægt på 350,0 mio. kr. mod en udgift på 40,0 mio. kr.[5][6]

Det flyttede pengene

• Kapitalindskud i EIFO til grøn venturefinansiering (Iværksætterpakken)+1,0 mia.
• Grøn investeringsstøtteordning under EIFO+657 mio.
• Ukrainefondens erhvervsspor under EIFO+343 mio.
• COVID-19-kompensationer var reduceret i FL 2024 (lønkompensation)+445 mio.
• COVID-19-kompensationer var reduceret i FL 2024 (faste udgifter)+255 mio.
• Nyt skøn for indefrysningsordningen sænker risikopræmien−345 mio.
• Ny konto for afhændelse af aktiver fra mink-følgeerhverv med indtægt større end udgift−350 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 2,6 mia. kr. fra 4,4 til 7 mia. kr., især fordi der på Reserver og budgetregulering er oprettet en ramme til kvælstofreducerende tiltag på 1.198,5 mio. kr. i 2025.[1]

Vand- og naturindsats stiger, fordi der er oprettet 737,5 mio. kr. til privat skovrejsning og afsat yderligere 700,0 mio. kr. til udtagning af lavbundsjorder.[2]

Generationsforureninger og MFS-forureninger er forhøjet med 150,0 mio. kr. til at fortsætte oprensningen.[3]

Arealforvaltning mv. falder, fordi udtagning af landbrugsjord er 900,0 mio. kr. i 2025 mod 1.209,1 mio. kr. i 2024.[4]

Det flyttede pengene

• Ny ramme til kvælstofreducerende tiltag (Implementering af et Grønt Danmark)+1,2 mia.
• Ny bevilling til privat skovrejsning+738 mio.
• Forhøjelse til udtagning af lavbundsjorder+700 mio.
• Forhøjelse til oprensning af generationsforureninger+150 mio.

Bevillingen stiger med 1,9 mia. kr., især fordi udgiftsbevillingen til anlæg af hovedlandeveje stiger fra 2.337,2 til 4.087,2 mio. kr.[1][2]

Her stiger udbygningen af E45 Vejle–Skanderborg S fra 728,8 til 1.576,9 mio. kr.[3]

Kontoen til baneprojekter i Vejdirektoratet er forhøjet med 545,1 mio. kr. i 2025-2029, fordi den centrale reserve til Ny bane over Vestfyn er delvist frigivet.[4]

Der er afsat en ny pulje på 128,5 mio. kr. årligt til grøn omstilling af tung vejtransport.[5]

Modsat er kontoen til mindre anlægsprojekter reduceret med 639,5 mio. kr. i 2025 som følge af en rebudgettering af transportpuljerne.[6]

Det flyttede pengene

• Baneprojekter, Vejdirektoratet forhøjes ved delvis frigivelse af central reserve til Ny bane over Vestfyn+545 mio.
• Ny pulje til grøn omstilling af tung vejtransport+129 mio.
• Rebudgettering af transportpuljerne reducerer kontoen til mindre anlægsprojekter−640 mio.

Social- og Boligministeriets bevilling stiger med 1,5 mia. kr. til 13,6 mia. kr., især fordi skønnet for den centrale refusionsordning er sat op efter et merforbrug på 929,8 mio. kr. i 2024.[1][2]

Skønnet for 2025 indeholder desuden en stigende trend i niveauet for refusioner.[2]

Modsat falder bevillingen med 538,8 mio. kr., fordi midlerne til Flere hænder og højere faglighed er overført til det kommunale bloktilskud.[3]

Udgifterne til ydelsesstøtte til almene boliger er sat ned med 182,0 mio. kr. på grund af lavere finansieringsrenter, lavere inflation og lavere anskaffelsessum.[4]

Kontoen til udbredelse af familiehuse er nedlagt, og den havde en udgiftsbevilling på 94,4 mio. kr. i 2024.[5]

Det flyttede pengene

• Skønnet for den centrale refusionsordning er sat op efter merforbrug i 2024 og en stigende trend i refusionerne+930 mio.
• Midler til Flere hænder og højere faglighed overført til det kommunale bloktilskudomlægning539 mio.
• Lavere udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger pga. lavere finansieringsrenter, inflation og anskaffelsessum−182 mio.

Justitsministeriets bevilling stiger med 1,3 mia. kr. fra 20,3 til 21,6 mia. kr., blandt andet fordi aftalen om kriminalforsorgens økonomi giver kriminalforsorgen 879,3 mio. kr. i 2025 mod 722,8 mio. kr. i 2024.[1]

Retterne får 457,9 mio. kr. i 2025 mod 420,3 mio. kr. i 2024 efter aftalen om domstolenes økonomi, og 45,6 mio. kr. går til et nyt it-system til straffe- og skiftesager.[2]

Reserven til fængselspladser i udlandet vokser fra 54,1 til 239,0 mio. kr., og der oprettes en reserve på 75,0 mio. kr. til it-drift mv. i politiet og anklagemyndigheden.[3]

Politiets Efterretningstjeneste forhøjes med 157,6 mio. kr. til klassificerede initiativer.[4]

Bøder mv. trækker den modsatte vej, fordi nettoindtægtsskønnet er hævet med 142,7 mio. kr.[5]

Det flyttede pengene

• Aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 giver højere bevilling til kriminalforsorgen i 2025 end i 2024+879 mio.
• Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 giver retterne flere midler til sagsbehandlingstider, retsalskapacitet og it+458 mio.
• Nyt it-system til domstolenes behandling af straffe- og skiftesager+46 mio.
• Ny reserve til it-drift mv. i politiet og anklagemyndigheden+75 mio.
• Politiets Efterretningstjeneste forhøjes til klassificerede initiativer+158 mio.
• Højere forventede nettoindtægter fra bøder mv. sænker nettobevillingen−143 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 923 mio. kr. til 5,7 mia. kr., primært fordi indtægtsskønnet for salg af CO2-kvoter er ændret til 1.871,2 mio. kr. i 2025 som følge af opdaterede kvotemængder og -priser.[1]

Udgiftsbevillingen til energibesparelser falder fra 1.054,7 til 516,1 mio. kr., og udgiften til Anholt-havmølleparken falder fra 343,8 til 63,7 mio. kr.[2][3]

Til gengæld oprettes en reserve på 100,0 mio. kr. til klimateknologier i landbruget, og biogasområdet forhøjes med 162,5 mio. kr. til fremrykning af andet støtteudbud.[4][5]

Der budgetteres ikke længere på kontiene for testvindmøller og frekvensauktioner.[6][7]

Det flyttede pengene

• Indtægten fra salg af CO2-kvoter er skønnet lavere på grund af opdaterede kvotemængder og en lavere kvotepris−1,9 mia.
• Ny reserve til klimateknologier i landbruget+100 mio.
• Biogas forhøjes til fremrykning af andet støtteudbud+163 mio.

Bevillingen stiger med 910,3 mio. kr. til 32,5 mia. kr., og frie grundskoler stiger mest med 480,5 mio. kr., heraf 46,4 mio. kr. fra ændrede aktivitetsskøn.[1]

Finanslovsaftalen oprettede en forsøgsordning for skolemad med 104,0 mio. kr., og beslutningen om klimaerhvervsskoler gav 106,7 mio. kr. til grøn omstilling af erhvervsuddannelserne.[2][3][4]

De erhvervsgymnasiale uddannelser stiger med 159 mio. kr. primært på grund af A-fagstilskud på htx og justering af knæktaksten fra 10 til 7,5 pct., og de almengymnasiale stiger med 110,7 mio. kr. primært på grund af A-fagstilskud på stx.[3]

Erhvervsuddannelserne stiger med 241,9 mio. kr., hvor ændrede aktivitetsskøn forhøjede kontoen med 43,6 mio. kr., mens OK24-justeringen af pris- og lønreguleringen reducerede den med 8,0 mio. kr.[5]

Det flyttede pengene

• Frie grundskoler forhøjet som følge af ændrede aktivitetsskøn under forhandlingerne+46 mio.
• Ny konto til national forsøgsordning for skolemad, jf. finanslovsaftalen+104 mio.
• Erhvervsuddannelser forhøjet som følge af ændrede aktivitetsskøn+44 mio.
• Erhvervsuddannelser reduceret som følge af justering af pris- og lønreguleringen på baggrund af OK24pris- og lønregulering8 mio.

Ministeriets bevilling falder med 712,6 mio. kr. til 4,1 mia. kr., og den største enkelte ændring er faldet på reserven til kommunale indkomstoverførsler fra 553,5 til 116,2 mio. kr.[1][2]

Reserven er forhøjet med 570,6 mio. kr. i 2024 og 196,9 mio. kr. i 2025 som følge af forlængelsen af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine.[3]

Samme reserve er forhøjet med 347,0 mio. kr. i 2025 som følge af aftalen om nyt kontanthjælpssystem.[3]

Grundtilskud er forhøjet med 326,9 mio. kr. i 2025 som følge af forlængelsen af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine.[4]

Kontoen til berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter er ny og forhøjet med 49,4 mio. kr. som følge af et nyt aktivitetsskøn.[5]

Det flyttede pengene

• Reserven til kommunale indkomstoverførsler (14.11.78) er mindre i 2025 end i 2024; reserven til fordrevne fra Ukraine er 196,9 mio. kr. i 2025 mod 570,6 mio. kr. i 2024−197 mio.
• Nyt kontanthjælpssystem hæver reserven på 14.11.78+347 mio.
• Forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine hæver grundtilskuddet+327 mio.
• Ny konto til berigtigelser vedrørende refusion af kommunale udgifter efter nyt aktivitetsskøn+49 mio.

Bevillingen stiger med 395,4 mio. kr. til 57,2 mia. kr., hovedsageligt fordi forskningsmidlerne er hævet, mens flere poster på SU-området trækker den anden vej.[1][2]

Danmarks Frie Forskningsfond er forhøjet med 1.053,4 mio. kr. i ændringsforslagene, heraf 786,9 mio. kr. fra aftalen om fordeling af forskningsreserven.[3]

Stipendiernes udgiftskonto er reduceret med 1.030,2 mio. kr. som følge af ændrede aktivitetsskøn.[2]

Kontoen for lånevirksomhed er forhøjet med 602,7 mio. kr. på grund af højere skøn for afdrag på misligholdt SU-gæld, og tab på studiegæld er forhøjet med 312,7 mio. kr.[4][5]

Det flyttede pengene

• Danmarks Frie Forskningsfond hævet via ændringsforslagene efter aftalerne om forskningsreserven og fri forskning+1,1 mia.
• Højere basismidler til forskning ved Aarhus Universitet+92 mio.
• Højere basismidler til forskning ved Syddansk Universitet+85 mio.
• Stipendiernes udgiftskonto reduceret som følge af ændrede aktivitetsskøn−1,0 mia.
• Lånevirksomhed forhøjet på grund af højere skøn for afdrag på misligholdt SU-gæld og renter−603 mio.
• Tab på studiegæld forhøjet som følge af ændrede skøn for hensættelser på misligholdt studielånsgæld+313 mio.

Bevillingen til Skatteministeriet stiger med 319,7 mio. kr. til 11,5 mia. kr.[1]

Civilretlige tiltag i udbyttesagen falder fra 528,7 mio. kr. til 255,8 mio. kr., og Kammeradvokaten forventer nu, at sagen afsluttes i 2028 frem for 2029.[2][3][4]

Under forhandlingerne blev reservekontoen forhøjet med 99,2 mio. kr. på grund af politisk prioriteret opgavebortfald, og personlige fordringer fik 87,0 mio. kr. lavere indtægter og 49,0 mio. kr. højere udgifter.[5][6]

Spillemyndigheden får 7,4 mio. kr. efter aftalen om almennyttige lotterier og 3,2 mio. kr. til indsatsen mod spilafhængighed.[7]

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen reduceres med 83,9 mio. kr. som led i en generel rammereduktion.[8]

Det flyttede pengene

• Lavere bevilling til civilretlige tiltag i udbyttesagen (255,8 mio. kr. mod 528,7 mio. kr. i 2024), efter at sagsperioden er forkortet til 2028.−529 mio.
• Reservekontoen forhøjet under forhandlingerne pga. politisk prioriteret opgavebortfald.+99 mio.
• Personlige fordringer: lavere indtægter og højere udgifter efter opdateret skøn for kursværdi.+87 mio.
• Ny bevilling til Spillemyndigheden efter aftalen om almennyttige lotterier.+7,4 mio.
• Overførsel fra reserve vedrørende gældsaftalen til indsatsen mod spilafhængighed.omlægning3,2 mio.
• Generel rammereduktion på tværs af staten nedsætter Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.−84 mio.

Kulturministeriets nettobevilling stiger med 271 mio. kr., blandt andet fordi staten fra 2025 årligt yder et driftstilskud til de statsanerkendte museer efter museumsreformen.[1]

Der er oprettet en ny konto til forsøg med kulturpas på 61,8 mio. kr., og DR får 22,6 mio. kr. mere til styrkelse af DR.[2][3]

Stigningen dæmpes af, at momsrefusionen til DR falder fra 806,2 til 724,6 mio. kr., og af at kulturaftalerne med to kulturregioner udløb i 2024.[4][5]

Nota er sammenlagt med Det Kgl. Bibliotek, og 14,6 mio. kr. til spilstøtte er flyttet fra filmkontoen til § 21.11.23.[6][7]

Det flyttede pengene

• Forhøjelse af bevillingen til DR til styrkelse af DR+23 mio.
• Spilstøtte overført fra filmkontoen til Institut for dansk spiludviklingomlægning15 mio.

Udenrigsministeriets bevilling falder med 201,1 mio. kr. til 22,0 mia. kr., især fordi reserven på 1.195,6 mio. kr. fra 2024 er udmøntet og afløst af en negativ budgetregulering.[1][2]

Afrika-kontoen stiger til 1.960,0 mio. kr., blandt andet med 150,0 mio. kr. til opstart af strategiske udviklingsprojekter og 75,0 mio. kr. til opstart af indsatser i Rwanda.[3][4][5]

Regeringens fællesudgifter under det danske EU-formandskab er forhøjet med 299,2 mio. kr., og bidraget til Den Europæiske Fredsfacilitet er i ændringsforslagene hævet med 243,9 mio. kr. til militær støtte til Ukraine.[6][7]

Naturressourcer, energi og klima falder, fordi bidraget til energi og vandressourcer er sat ned fra 485,0 mio. kr. i 2024 til 197,3 mio. kr. i 2025.[8][9]

Det flyttede pengene

• Reserven fra 2024 er udmøntet og afløst af en negativ budgetregulering (06.31.79)−1,2 mia.
• Opstart af strategiske udviklingsprojekter i Afrika+150 mio.
• Opstart af flerårige indsatser i Rwanda+75 mio.
• Regeringens fællesudgifter under det danske EU-formandskab (06.11.02)+299 mio.
• Den Europæiske Fredsfacilitet: yderligere militær støtte til Ukraine i ændringsforslagene (06.11.18)+244 mio.
• Bidraget til energi og vandressourcer er lavere i 2025 (06.34.01)−485 mio.
• Bidraget til energi og vandressourcer er lavere i 2025 (06.34.01)−197 mio.

Bevillingen til Fødevareministeriet stiger med 135,3 mio. kr. fra 4,6 til 4,7 mia. kr., hvor et fald på 542,4 mio. kr. på kollektive virkemidler modsvares af stigninger på andre konti, fordi der ikke længere budgetteres på kontoen.[1][2]

Erstatninger ved nedslagning af dyr stiger mest, bl.a. fordi kontoen er forhøjet med 291,0 mio. kr. til forventede minkerstatninger og med 124,2 mio. kr. ved ændringsforslagene på grund af udskudte afgørelser.[3]

På Forskellige tilskud er der afsat 76,5 mio. kr. til kompensation for metanreducerende foder, og kontoen er forhøjet med 73,7 mio. kr. til en tilskudsordning ved ændringsforslagene.[4]

Fonden for Plantebaserede Fødevarer er ved ændringsforslagene forhøjet med 50,0 mio. kr. til forskning i plantebaserede fødevarer.[5]

Det flyttede pengene

• Der budgetteres ikke længere på kontoen for kollektive virkemidler, som i 2024 indeholdt en reserve−542 mio.
• Forventet opjustering af erstatningsudgifter til minkvirksomheder+291 mio.
• Udskudte afgørelser og nyt udgiftskøn for erstatninger ved nedslagning, ved ændringsforslagene+124 mio.
• Kompensation for krav om metanreducerende foder+77 mio.
• Tilskudsordning for metanreducerende foder, ændret under forhandlingerne+74 mio.
• Forskning i plantebaserede fødevarer, ændret under forhandlingerne+50 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 102,2 mio. kr. (7,9 %) til 1,4 mia. kr., især fordi der er oprettet en ny konto på 36,6 mio. kr. til et center for kunstig intelligens.[1]

Danmarks Statistik får 17,6 mio. kr. til modernisering af Statistikbanken og it-understøttelse af lønindekset.[2]

Aftalen om Danmarks digitale udvikling fra februar 2024 giver nye konti på 15,2 mio. kr. til EU's digitale programmer, 5,3 mio. kr. til SMV:Robot og 4,1 mio. kr. til Digital Hub Denmark.[3][4][5]

Fællesoffentlige initiativer får 16,3 mio. kr. til MitID i Grønland og 16,2 mio. kr. til en digital identitetstegnebog, men reduceres med 10,4 mio. kr. som følge af politisk prioriteret opgavebortfald.[6]

Det flyttede pengene

• Ny konto til center for kunstig intelligens, ændret under forhandlingerne+37 mio.
• Modernisering af Statistikbanken og it-understøttelse af lønindeks i Danmarks Statistik+18 mio.
• Ny konto til EU's digitale programmer efter strategi for Danmarks digitale udvikling+15 mio.
• Ny konto til SMV:Robot+5,3 mio.
• Driftstilskud til Digital Hub Denmark+4,1 mio.
• MitID, NemLog-in og MitID Erhverv i Grønland+16 mio.
• Digital identitetstegnebog, ændret under forhandlingerne+16 mio.
• Politisk prioriteret opgavebortfald på Fællesoffentlige initiativer−10 mio.

Bevillingen på § 1 Kongen stiger med 35,3 mio. kr., fra 94,4 mio. kr. i FL 2024 til 129,7 mio. kr. i FL 2025, og hele paragraffen består af kontoen Statsydelse.[1][2]

Statsydelsen udbetales og reguleres nu med hjemmel i lov nr. 621 af 11. juni 2024 om kong Frederik den Tiendes civilliste.[3]

I beløbet indgår et beløb til kronprins Christian, og statsydelsen nedsættes med 4,0 mio. kr., når loven om årpenge for kronprins Christian træder i kraft.[3]

Der indgår desuden en årlig ydelse på 1,4 mio. kr. til prinsesse Benedikte.[3]

Det flyttede pengene

• Statsydelsen nedsættes, når loven om årpenge for kronprins Christian træder i kraft.−4 mio.
• Bevillingen indeholder en årlig ydelse til prinsesse Benedikte.teknisk1,4 mio.

Statsministeriets bevilling stiger med 23,7 mio. kr. til 180,9 mio. kr., især fordi departementet midlertidigt har fået 10,0 mio. kr. til sikkerhedsforanstaltninger.[1]

Der er oprettet en ny konto til oversættelser til grønlandsk hos Rigsombudsmanden i Grønland med 3,0 mio. kr.[2]

Bevillingen til Rigsombudsmanden på Færøerne er forhøjet med 3,0 mio. kr. fra 2025 og frem.[3]

På departementet ophører en midlertidig reduktion på 1,0 mio. kr. årligt fra 2023-2024, og bevillingen er samtidig reduceret med 0,3 mio. kr. til klimaprojekter vedrørende statslige flyrejser.[1]

Det flyttede pengene

• Midlertidig forhøjelse af departementets bevilling til sikkerhedsforanstaltninger i Statsministeriet+10 mio.
• Ny konto til oversættelser til grønlandsk hos Rigsombudsmanden i Grønland+3 mio.
• Permanent forhøjelse af bevillingen til Rigsombudsmanden på Færøerne som led i styrket dækning af kerneopgaver+3 mio.
• Ophør af den midlertidige reduktion på departementet i 2023-2024+1 mio.
• Reduktion til finansiering af klimaprojekter om statslige flyrejser−300 t.

Bevillingen til § 2 falder med 10,4 mio. kr., fra 29,3 mio. kr. i 2024 til 18,9 mio. kr. i 2025, og hele paragraffen består af kontoen Årpenge mv.[1]

Finansloven for 2024 indeholdt en årlig ydelse til kronprins Frederik på 23,2 mio. kr.[2]

I 2025 indgår der ydelser til dronning Margrethe på 12,0 mio. kr., til prins Joachim på 4,1 mio. kr. og til grev Ingolf på 1,9 mio. kr.[3]

Ydelsen på 7,0 mio. kr. til kronprins Christian indgår ikke i bevillingen, fordi den først udbetales, når loven sættes i kraft af statsministeren.[3]

Det flyttede pengene

• Kronprins Frederiks årlige ydelse på 23,2 mio. kr. indgik i bevillingen for 2024; ydelsen er ikke nævnt blandt dem, der indgår i 2025-bevillingen.−23 mio.
• Den årlige ydelse til kronprins Christian på 7,0 mio. kr. indgår ikke i bevillingen, fordi den først udbetales, når loven sættes i kraft.−7 mio.

Bevillingen til Økonomiministeriet stiger med 8,5 mio. kr. til 180,4 mio. kr., og stigningen ligger primært på Departementet.[1]

Departementets konto er forhøjet med 3,7 mio. kr. til håndtering af EU-formandskabet, men reduceret med 1,1 mio. kr. årligt som følge af politisk prioriteret opgavebortfald.[2]

Bevillingen til De Økonomiske Råd er forhøjet med 1,8 mio. kr. årligt for at sikre fortsat opgavevaretagelse.[3]

Overførslen for risikopræmien på statsgarantien til EU-Kommissionen (SURE) falder fra 50,4 mio. kr. til 49,8 mio. kr. årligt.[4][5]

Det flyttede pengene

• Forhøjelse af Departementets konto til håndtering af EU-formandskabet+3,7 mio.
• Reduktion af Departementets konto som følge af politisk prioriteret opgavebortfald−1,1 mio.
• Forhøjelse af De Økonomiske Råd for at sikre fortsat opgavevaretagelse+1,8 mio.
• Nedsat overførsel til risikopræmie for statsgarantien til EU-Kommissionen (SURE)−50 mio.

Ministeriets samlede bevilling falder med 2,9 mio. kr. til 959,5 mio. kr., og det største fald er på forsøgsordningen med frie bymidter, der går fra 61,4 til 28,7 mio. kr.[1]

I 2024 indeholdt kontoen 30,0 mio. kr. til medfinansiering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten.[2]

Modsat trækker bevillingen til biskopper, provster og præster op, idet den går fra 560,1 til 583,0 mio. kr.[3]

Plan- og Landdistriktsstyrelsen får også flere midler, blandt andet 7,6 mio. kr. til planlovs- og erhvervstiltag fra reserven til landdistrikter og 6,2 mio. kr. til arealbegrænsninger for VE-projekter i energiparkerne.[4]

Indsatser vedrørende landdistrikter falder fra 84,4 til 62,9 mio. kr., hvor en kompensation på 9,6 mio. kr. årligt til lokalsamfund med mange vindmøller var givet for 2023-2024.[1][5]

Det flyttede pengene

• I 2024 var der afsat midler til medfinansiering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten.−30 mio.
• Plan- og Landdistriktsstyrelsen får midler til planlovs- og erhvervstiltag som udmøntning af reserve til landdistrikter.+7,6 mio.
• Plan- og Landdistriktsstyrelsen får midler til tilpasning af arealbegrænsninger for nye VE-projekter i energiparkerne.+6,2 mio.
• Indsatser vedrørende landdistrikter falder, og kompensationen til lokalsamfund med mange vindmøller var givet for 2023-2024.−9,6 mio.