Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afhænde ejendommen Depot Odense, beliggende Rismarksvej 52 i Odense, efter offentligt udbud. Salget er en konsekvens af nedlæggelsen af Eskadrille 531 og flytningen af Eskadrille 532 fra Højstrup til Flyvestation Karup i medfør af Aftale af 25. maj 1999 om forsvarsrets ordning 2000-2004. Da hjemmeværnet ikke har behov for de eksisterende depot- og værkstedsfaciliteter, besluttedes det at udmatrikulere og sælge området.
Ejendommen udgør ca. 72.000 m² grundareal og 9.448 m² bebygget areal med garager, værksted og depotbygninger opført i 1952. Det højeste tilbud på 6.835.700 kr. er modtaget efter offentligt udbud i overensstemmelse med reglerne i Cirkulære nr. 158 af 13. december 2002. Ejendommen overdrages som den er og forefindes, og købesummen betales kontant på overtagelsesdagen, der fastsættes til den 1. i måneden efter godkendelsen. Den bogførte værdi af ejendommen udgør 1.744.046 kr.
I henhold til anmærkningerne på § 12 i finansloven for 2005 anvendes indtægten fra salget til direkte relaterede anlægsudgifter eller erhvervelse af ejendomme til relokalisering. Beløbet indtægtsføres på kontoen § 12.21.13. Forsvarskommandoen (Anlægsbevilling), og der sker samtidig en opskrivning af reservekontoen § 35.11.27. Reserve til forsvarets nyanlæg i medfør af flytninger mv. Told- og Skattestyrelsen har godkendt handelsvilkårene, og der er ikke modtaget henvendelser fra andre ministerier via Statens Ejendomsinformationssystem.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Konti på finansloven 2005.