Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansårene 2005-2009 ydes 50 mio. kr. i genopbygningsbistand til Aceh-provinsen på Sumatra som følge af tsunami-katastrofen den 26. december 2004.
- Støtten kanaliseres gennem en indonesisk trustfond, der administreres af Verdensbanken i samarbejde med andre donorer, herunder EU-kommissionen, Holland, Sverige og Norge.
- Det danske bidrag foreslås anvendt primært til genopbygning af vand- og sanitetsfaciliteter, hvor Danmark har særlig ekspertise.
- Trustfonden skal finansiere projekter inden for rammerne af den indonesiske regerings rehabiliterings- og genopbygningsplan, som har et budget på USD 4,4 mia. over fem år og fokuserer på genetablering af samfundsmekanismer, styrkelse af lokalsamfundenes økonomi, infrastruktur, boliger samt genskabelse af lokale myndigheder.
- Katastrofen har ført til en uofficiel våbenhvile mellem den indonesiske regering og separatistbevægelsen GAM, hvilket har banet vej for genoptagelse af fredsforhandlinger.
- Udgiften dækkes af de beløb, der allerede er bevillet til udviklingslandene under § 06.32.02. Udviklingslande i Asien, og modfører således ikke merudgifter.
- Sagen forelægges udvalget, da det drejer sig om en bilateral rammebevilling, der overstiger 30 mio. kr., og forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.