Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende afsatte midler til styrket opkvalificering af kortuddannede ledige med mere end ét års ledighed i 2. halvår 2005.
- Initiativet er en del af regeringens indsats ”Flere i beskæftigelse - lavere ledighed”, hvor der på finansloven for 2005 er afsat i alt 100 mio. kr. til formålet (heraf 75 mio. kr. afsat tidligere ved Akt 114 og 25 mio. kr. direkte på finansloven).
- Formålet er at styrke den aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede ledige samt modvirke risikoen for fastholdelse i ledighed.
- Anmodningen indebærer, at puljen kan anvendes ud over oprindeligt planlagte tidspunkt indtil 1. juli 2005. Udgiften afholdes af bevilling og videreført mindreforbrug på konto 17.46.72. Eventuelle ubrugte midler ultimo 2005 bortfalder ved bevillingsafregningen.
- Finansministeriets tilslutning foreligger.