Kulturministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at yde et tilskud på 1.000.000 kr. til afvikling af 8th World Symposium on Choral Music i København i 2008. Bevillingen gives til foreningen Choral Danmark, der er hovedansvarlig for arrangementet, og udgiften afholdes af rådighedspuljen under § 07.18.15 Kulturministeriets fond til kulturelle formål m.v..
Symposiet er en verdenskongres for kormusikere, der afholdes hvert tredje år, og forventes at tiltrække ca. 3.000 internationale og ca. 1.000 danske deltagere over en uges tid. Arrangementet indebærer korkoncerter, workshops og seminarer og gennemføres i samarbejde med Det Kongelige Teater, som stiller faciliteter herunder Operaen til rådighed. De samlede udgifter anslås til ca. 11 mio. kr., som dækkes via deltagerbetaling, sponsorer og tilskud.
Tilskuddet søges snarligt for at sikre et bindende tilsagn til den internationale organisation bag kongressen, IFCM (International Federation for Choral Music). Sagen forelægges direktet for Finansudvalget i henhold til Lov nr. 1077 af 11. december 2003, idet beløbet ikke var afsat i de tidligere aktstykker om fordeling af tips- og lottomidler til kulturelle formål i perioden 2005-06.
Konti på finansloven 2006, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2006.