Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en bevillingsoverførsel på 2 mio. kr. i 2006 fra Social- og sundhedspuljen til bevillingen for forebyggelse af astma hos børn, med henblik på at supplere finansieringen af Dansk BørneAstma Center.
- Der var som led i finanslovsaftalen for 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti afsat en tidsbegrænset årlig bevilling på 4 mio. kr. (i 2002-priser) i perioden 2002 - 2005 til forskning i børneastma. Midlerne blev udbetalt til Dansk BørneAstma Center, der driver et tværnationalt netværkssamarbejde med udgangspunkt i de tre universitetshospitaler, med formål at forbedre forebyggelse, undersøgelse og behandling af børneastma.
- Bevillingen ophørte den 1. januar 2006. Centeret råder dog primo 2006 over ca. 4 mio. kr. til fastlagte projekter, som forventes anvendt inden udgangen af 2008.
- For at sikre videreførelse af centrets aktiviteter ansøges der om en supplerende overførsel på 2 mio. kr. i 2006 fra Social- og sundhedspuljen (som er afsat via finanslovsaftalen for 2006) til kontoen for forebyggelse af astma hos børn.
- Sagen forelægges Finansudvalget, da midlerne vedrører 2006 og ikke kan afvente næste finanslov, og da overførslen kræver udvalgets tilslutning. Finansministeriet har givet sin tilslutning.