Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansåret 2005 afgives tilsagn på i alt 23,9 mio. kr. i støtte til et medieprogram for Belarus, Ukraine og Balkan. Udgifterne afholdes under § 06.11.19. Bilateralt naboskabsprogram, og forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til det allerede bevilgede beløb.
Programmet har til formål at fremme mediernes evne til at bidrage til åbne, demokratiske samfund baseret på retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder. Støtten administreres af den internationale medieorganisation International Media Support (IMS) med base i København, mens danske organisationer som Den Danske Journalisthøjskole, Journalistforbundet og Foreningen for Undersøgende Journalistik deltager med vidensoverførsel.
Støtten er fordelt på følgende fire indsatsområder:
Det samlede budget på 23,9 mio. kr. er fordelt med 5,0 mio. kr. hver til Ukraine, Belarus og Balkan, 3,5 mio. kr. til regional undersøgende journalistik, 2,3 mio. kr. til programkoordinering via IMS, 1,6 mio. kr. til administration, 1,0 mio. kr. i uallokerede midler og budgetmargin samt 0,5 mio. kr. til monitorering. Sagen forelægges Finansudvalget, da totaludgiften overstiger 5 mio. kr., og Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.