Socialministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at den selvejende institution Kofoeds Skole køber ejendommen Thingvalla Allé 21 i København S. Ejendommen skal indrettes til 8-9 døgnpladser efter serviceloven § 94, stk. 1 til unge med særlige sociale problemer, som afløsning for pladser beliggende i hovedskolen i Nyrnberggade.
Købet er en del af en igangværende udflytning af døgnpladser fra hovedskolen til mindre bofællesskaber for at skabe en mere hjemlig atmosfære og forbedre resultaterne for eleverne. Da aktstykke 1/2004 blev vedtaget, lå der 25 pladser inde i hovedskolen; efter etablering af pladser i Badengade og nu Thingvalla Allé, vil i alt 17-18 pladser være udflyttet.
De samlede udgifter til køb, ombygning og omkostninger udgør ca. 10 mio. kr., fordelt på:
Udgiften finansieres ved optagelse af et realkreditlån (obligationslån) på ca. 10,4 mio. kr. over 30 år til 5 pct. p.a. De årlige renter og bidrag på knap 0,6 mio. kr. det første år afholdes inden for bevillingen § 15.72.02 Kofoeds Skole, mens afdragene afholdes over bevillingen § 15.72.05 Kofoeds Skole, prioritetsydelser opførte bevillinger som et rente- og afdragsfrit lån til institutionen jf. serviceloven § 132, stk. 1 og 2. På den nyerhvervede ejendom lyses en deklaration om, at den ikke må afhændes, pantsættes eller udlejes uden Socialministeriets godkendelse. Københavns Kommune har godkendt anvendelsen som bolig for unge med særlige problemer, og Finansministeriets tilslutning foreligger.
Konti på finansloven 2006, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2006. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.