Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca. 112 mio. kr. på anskaffelse af marinehjemmeværnsfartøjer samt havmiljø- og redningsmateriel til Hjemmeværnet. Udgiften fordeles over flere finansår og afholdes inden for rammerne af Hjemmeværnets driftsbevilling, hvoraf der i 2005 påregnes ca. 11 mio. kr.
Projektet er en del af Aftale af 10. juni 2004 om forsvarsordning 2005-2009 og har til formål at styrke Marinehjemmeværnets kapacitet og beredskab til farvandsovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer samt havmiljøopgaver, herunder forureningsbekæmpelse. Anskaffelsen omfatter fem nye marinehjemmeværnsfartøjer, der erstatter nedslidte og omkostningstunge fartøjer af MHV 90-klassen, samt havmiljø- og redningsmateriel og gummibåde. Projektet er fremskyndet fra 2007 til 2005 for at kunne udfase de gamle fartøjer snarest muligt og for at opnå en hurtigere kapacitetsopbygning.
De samlede udgifter er foreløbigt fordelt på følgende beløb:
Der kan forekomme afvigelser i betalingsforløbet afhængigt af kontraheringstidspunkt, forskudsbetalinger og leveringsforløb. Ved indgåelse af kontrakter med udenlandske leverandører stilles krav om tilfredsstillende industri samarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Forsvarets Materielnævn er orienteret om projektet, og Finansministeriet har givet sin tilslutning.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.