Miljøministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Skov- og Naturstyrelsen efterbetaler manglende pensionsbidrag på op til 5 mio. kr. inkl. renter til nuværende og tidligere skovarbejdere for perioden 1. april 1990 til 1. januar 1999, selvom kravene er forældede i henhold til forældelsesloven.
Sagen udspringer af en samlet gennemgang af pensionsindplaceringer for ca. 4.000 ansatte på statskovdistrikterne siden 1990, hvor det blev konstateret, at ca. 450 personer har modtaget manglende eller fejlberegnet pensionsbidrag, primært som følge af forkert opgjorte karensperioder. For ca. 190 af disse skovarbejdere er kravene faldet for den 5-årige forældelsesfrist, hvorfor der søges særlig hjemmel til efterregulering. De manglende bidrag for perioden 1999-2004, der ikke er forældede, kan efterreguleres uden særlig tilladelse.
De forfaldne krav vil blive forrentet efter de gældende depotrentesatser. Udgiften på 5 mio. kr. skal afholdes inden for rammerne af bevillingen under § 23.51.01 Skov- og Naturstyrelsen (Statsvirksomhed) på finansloven for 2007, specifikt under konto 18 Lønninger/personaleomkostninger. Finansministeriets tilslutning til dispositionen foreligger.
Konti på finansloven 2007, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2007.