Undervisningsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til optagelse af en merbevilling på i alt 30,5 mio. kr. for finansåret 2008 med henblik på at finansiere institutioners udgifter i 2007 til afholdt rekvireret aktivitet for revalidender.
Sagen vedrører konsekvenserne af den finansieringsomlægning for uddannelse i forbindelse med revalidering, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007 som led i aftalen om ”Flere i arbejde”. Omlægningen indebærer, at kommunerne overtog betalingen for rekvirerede forløb fra staten, hvilket var reguleret gennem Lov nr. 564 af 9. juni 2006. Det var en forudsætning for omlægningen, at kommunerne betalte tidstro for hele årets aktivitet inden for regnskabsåret 2007. I praksis faldt dog kommunernes betalinger tidsforskudt efter semesteraflutning, således at betalingen for efterårets aktivitet først skete i det efterfølgende regnskabsår.
Da det statslige taxametertilskud i 2007 blev reduceret svarende til de kommunale betalinger, modtog institutionerne kun finansiering for et halvt års aktivitet i 2007-regnskabet. Undervisningsministeriet oplyser, at der ved rammeafsatssættelsen for 2007 fejlagtigt var overført bevillinger svarende til et helt års aktivitet fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriets refusionspulje og Velfærdsministeriets budgetgaranti. Dermed opstod et merudgiftsbehov hos Undervisningsministeriet, som skal dækkes i 2008.
Merbevillingen på 30,5 mio. kr. fordeler sig således:
Merudgiften modsvares af et samlet mindreforbrug på andre ministeriers områder som følge af kommunernes lavere udgifter i 2007:
Finansministeriet har givet sin tilslutning til dispositionerne.
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008.