Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder Finansudvalget om tilslutning til nedsættelse af bevillingerne til en række fagministeriers køb af sektorforskningsydelser på universiteterne. Formålet er at finansiere den samlede overheadreform ved at anvende provenuet fra det tidligere bygningsbidrag svarende til 12,65 pct. af sektorforskningsenhedernes indtægter. Samtidig foreslås det, at forskningsoverheadsatsen forhøjes fra 20 pct. til 35 pct. fra og med 2008.
Sagen udmønter aftalen om "Opfølgning på globaliseringsaftalerne" fra 1. marts 2008 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen sikrer, at forskningsbevillinger i konkurrence dækker institutionernes fulde omkostninger, herunder administration, drift, udstyr og lokaler. Omlægningen finansieres udgiftsneutralt for staten ved omlægning inden for det nuværende forskningssystem.
De konkrete rammereguleringer for 2008 fordeler sig således:
De berørte ministerier har accepteret overførslen af bevillingerne, og Finansministeriets tilslutning foreligger. Hvis bygningsbidraget fra de hidtidige sektorforskningsinstitutioner overstiger den negative budgetregulering, tilbageføres forskellen til universiteterne og forskningsrådene via tillægsbevillingen for 2008.
Aktstykket sætter bevillingen ned på disse konti.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008.