Finansministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at staten indskyder 16 ejendomme til en samlet værdi af 159,0 mio. kr. i Statens Ejendomssalg A/S (Freja ejendomme A/S). Selskabet har til formål at sælge statslige ejendomme, der ikke længere finder anvendelse i staten.
I forbindelse med indskuddet erhverver staten nye aktier i selskabet til en nominal værdi af 1,0 mio. kr. med en overkurs på 1,0 mio. kr., hvilket bringer den samlede aktiekapital til 27,0 mio. kr. Ud over aktierne modtager staten et kontant vederlag på 151,8 mio. kr. Statens Ejendomssalg A/S afholder alle omkostninger vedrørende indskuddet, anslået til 5,3 mio. kr., herunder tinglysningsafgifter og rådgivningsomkostninger.
Ejendommene stammer fra fire forskellige ministerier:
Vurderingen af ejendommenes værdi er foretaget af revisionsfirmaet Ernst & Young A/S i overensstemmelse med aktieselskabsloven. Indskuddet indebærer ændringer i selskabets vedtægter og skal endeligt vedtages på en generalforsamling i Statens Ejendomssalg A/S efter Finansudvalgets godkendelse.
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008.