Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til et treårigt tilsagn på 60 mio. kr. i støtte til FN’s Børnefonds (UNICEF) arbejde for beskyttelse og hjælp til børn ramt af hiv/aids-epidemien i fem afrikanske lande. Udgiften afholdes under bevillingen § 06.36.03. HIV/AIDS, Befolknings- og Sundhedsprogrammer.
Støtten indgår som led i fordoblingen af den danske bistand til bekæmpelse af hiv/aids, som blev besluttet i regeringens udviklingspolitiske prioriteringer Vilje til Udvikling for perioden 2007 - 2011. Det samlede beløb på 60 mio. kr. er fordelt som følger:
Midlerne anvendes primært til at styrke de nationale regeringers kapacitet til at udarbejde og implementere handlingsplaner for børn ramt af hiv/aids. Indsatserne fokuserer på etablering af minimumstandarder for børns beskyttelse, udvikling af regulativer, oprettelse af børneregistreringssystemer samt programmer for finansielle overførsler til sårbare familier. Omkring 10 pct. af bidraget går til det regionale kontor for at styrke koordinering mellem FN-aktører og kapacitetsopbygning. Forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
Konti på finansloven 2007, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2007.