Transportministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en ny tekstanmærkning på finanslovens § 28 samt en ændring af tekstanmærkning 112 til finanslovens § 36 i forbindelse med, at et antal tjenestemænd overgår fra Scandlines-koncernen til ansættelse i Sydfynske A/S.
Sagen drejer sig om at sikre de tidligere tjenestemænds ret til rådighedsløn og statslig pension efter deres overgang til det nye selskab, som blev købt af Clipper Group A/S. De konkrete forslag er:
- Der stilles statlig garanti for betaling af rådighedsløn og pensionsbidrag i tilfælde af, at Sydfynske A/S går konkurs, og der ikke er midler hertil i boet. Garantien dækker de 15 tjenestemænd, der overgår til Sydfynske A/S.
- Clipper Group A/S hæfter solidarisk med Sydfynske A/S for garantien samt for de betalinger, der følger af pensionsaftalen.
- Sydfynske A/S indtræder i Scandlines A/S’ sted i forhold til forpligtelserne i pensionsaftalen af 3. december 1997 for de overførte tjenestemænd, herunder én udlånt DSB-tjenestemand og 15 navngivne selskabstjenestemænd.
- Transportministeriet bistår med administration af optjent pensionsalder i det centrale pensionsalderregister (PENSAB) for de overførte tjenestemænd.
- Forslaget medfører ikke udgifter i indeværende eller senere finansår.