Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til afhændelsen af to statslige ejendomme, der tidligere har været brugt som depoter for redningsberedskabet. Salget sker som led i udmøntningen af Aftalen om redningsberedskabet efter 2006 og medfører et samlet nettoprovenu på ca. 22,2 mio. kr. i finansåret 2008, som tilgår Finansministeriets generelle reserver.
Sagen vedrører følgende dispositioner:
Begge ejendomme er udbudt til salg i offentligt udbud. Udgifterne i forbindelse med afhændelsen udgør 0,3 mio. kr. til hvert depot og afholdes af salgsprovenuet. Skat har udtalt, at tilbudspriserne for begge ejendomme ligger inden for den usikkerhed, hvormed ejendommenes værdi kan bedømmes. Ejendommene overtages af køberne den 1. i måneden efter Finansudvalgets godkendelse. Indtægten på 22,2 mio. kr. indregnes under kapitel 12, § 12.41.01 (Redningsberedskabet), konto 21 (Andre driftsindtægter).
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008.