Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af landdistriktsprogrammet i 2009 på enkeltordninger. Foranstaltningen har ingen nettoudgiftskonsekvenser og indebærer alene en omdisponering af bevillinger inden for samme hovedkonto.
Sagen er en opfølgning på den aftale, der den 28. november 2008 blev indgået med Dansk Folkeparti som led i Aftale om Finansloven for 2009. Programmet dækker perioden 2007-2013 og er modfinansieret af EU. På Finansloven for 2009 er der afsat en samlet udgiftsbevilling på 664,0 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 356,6 mio. kr. fra EU-medfinansiering under § 24.23.03. Derudover indgår en bevilling på 96 mio. kr. til skovrejsning under § 23.55.08, hvilket bringer den samlede ramme for landdistriktsprogrammet i 2009 op på 760 mio. kr. Udgiftene til årene 2010-2013 skal forhandles i foråret 2009 i sammenhæng med drøftelserne af Grøn Vækst.
Formålet med udmøntningen er at skabe den nødvendige bevillingsmæssige hjemmel til hurtigt at kunne modtage og behandle ansøgninger under programmet i 2009, hermed sikres kontinuiteten i støtten. Finansministeriets tilslutning foreligger.
De konkrete dispositioner på under- og standardkonti fordeler sig blandt andet på følgende områder:
Konti på finansloven 2009, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2009.