Transportministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en forhøjelse af projektbevillingen til Vejdirektoratets vejanlægsprojekt Kliplev - Sønderborg.
- Projektbevillingen forhøjes med 596,2 mio. kr. og udgør herefter 1.868,9 mio. kr.
- Transportministeriets centrale anlægsreserve tilføres 108,4 mio. kr. i medfør af principperne om ny anlægsbudgettering, jf. Akt 16 af 24. oktober 2006. Den samlede bidrag til reserven bliver dermed 340 mio. kr.
- Merudgiften på 704,6 mio. kr. indgår i Infrastrukturfonden i henhold til Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
- Forhøjelsen skyldes underestimerede udgifter til arealerhvervelse, projektering, tilsyn og administration samt projektændringer som kantopsamling af vejvand, etablering af nødrabat i midterrabat og opgradering af motorvejens afslutning ved Sønderborg for øget trafikafviklingskapacitet.
- Udgifterne fordeler sig over finansårene 2010 - 2014 med henholdsvis 106,9 mio. kr., 135,3 mio. kr., 173,3 mio. kr., 178,8 mio. kr. og 1,9 mio. kr.
- Projektet, der er overtaget fra Sønderjyllands Amt og skal gennemføres som et OPP-projekt, blev sat i bero i oktober 2008 efter en konsolidering, der afdækkede behovet for ekstra bevillingsmasse. Aktstykket forelægges for at undgå konsekvenser for projektets åbningsår og økonomi ved længere berostillelse.
- Anmodningen rettes mod § 28.21.20 (Anlæg af hovedlandeveje mv.) og § 28.11.13 (Anlægsreserve) i anlægsbevillingerne. Finansministeriets tilslutning foreligger.