Udenrigsministeriet anmodede om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2011 afgives tilsagn på 380,0 mio. kr. fra Klimapuljen i støtte til tre multilaterale, tre bilaterale og enkelte tværgående klimaindsatser. Tilsagnet er en del af det danske bidrag til opstartfinansiering for udviklingslande, som blev aftalt under COP15 i København i 2009 og godkendt af regeringens klimakonference-udvalg i november 2010 med henblik på fremførelse under COP16 i Cancun. Midlerne vil blive afholdt af bevillingen på 753,5 mio. kr. til miljø- og klimabistand i udviklingslande mv.
De 380,0 mio. kr. fordeles på følgende indsatser:
Multilaterale indsatser (210,0 mio. kr.):
Bilaterale indsatser (150,0 mio. kr.): Videreførelse af pilotindsatser i Kenya, Indonesien og Maldiverne med hver 50,0 mio. kr.
Tværgående indsatser (20,0 mio. kr.): Støtte til forhandlingsprocessen, civilsamfundsaktiviteter med fokus på oprindelige folk samt faglig rådgivning til understøttelse af klimapuljeindsatser.
Tilsagnet udbetales i perioden 2011-2013. Sagen blev afgjort den 5. maj 2011, hvor Finansudvalget ydede sin tilslutning.
Konti på finansloven 2011, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2011.