Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at de overskydende midler på 7,2 mio. kr., der tilbageføres til ministeriet ved likvidationen af Dansk Ekspeditionsfond, tildeles Dansk Center for Havforskning. Samtidig foreslås det, at et videreførelsesbeløb på 12 mio. kr. bortfalder i statsregnskabsafregningen for 2011.
Sagen vedrører afslutningen af Galathea 3-ekspeditionen, som blev afsluttet den 25. april 2007. Dansk Ekspeditionsfond har herefter opfyldt sit formål efter vedtægterne og er godkendt til likvidation af Civilstyrelsen. Fonden har et overskud på 7,5 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. (grundkapitalen) skal tilfaldes H. K. H. Kronprins Frederiks Fond jf. fondens vedtægter. De resterende 7,2 mio. kr. indstilles til fordel for Dansk Center for Havforskning, da centerets formål står mål med ekspeditionens og fondens oprindelige intentioner. Da det ikke er muligt at skelne mellem statens og private bidragydere andel af overskuddet, anses tildelingen til havforskningscentret for mest hensigtsmæssig.
De konkrete forslag er:
Finansministeriet har givet sin tilslutning, og sagen blev tiltrådt af Finansudvalget den 12. maj 2011.
Konti på finansloven 2011, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2011.