Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en hævelse af Det Kongelige Teatres bevilling i 2011 med 25,5 mio. kr. for at eftergive teatrets akkumulerede underskud.
- Underskuddet opstod primært i 2008 ved ibrugtagningen af Skuespilhuset og er siden ikke blevet indhentet.
- Den ekstraordinære bevilling på 25,5 mio. kr. bringer regnskabet i balance inden den politiske aftaleperiode 2012 - 2015 og sikrer overholdelse af Budgetvejledningen, der fastsætter, at saldoen for det overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk.
- Merbevillingen i 2011 modsvares af en årlig reduktion på 6,6 mio. kr. i teatrets bevillinger i perioden 2012 - 2015, hvilket svarer til den forrentning og afskrivning på gælden, som teatret sparer ved eftergivelsen. Samlet set påvirkes derfor ikke Det Kongelige Teaters bevilling.
- Beløbet disponeres under standardkontoen for andre ordinære driftsomkostninger på kapitlet for Det Kongelige Teater og Kapel.
- Der er en risiko for, at det akkumulerede underskud overstiger de forventede 25,5 mio. kr., hvori tilfælde et eventuelt resterende underskud vil blive videreført til 2012 og afviklet inden for rammerne af teatrets økonomi.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 8. december 2011.