Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) gennemfører en istandsættelse af den nordre bagbygning til Det Gule Palæ, Amaliegade 18 i København. Projektet har et samlet budget på 30,0 mio. kr. fordelt over perioden 2012-2014, hvoraf 6,0 mio. kr. skal afholdes i 2012.
Baggrunden for projektet er bygningens alder og generelle nedslidning, hvilket har medført store revner i de bærende mure som følge af sætninger, vandskader fra et utæt tag samt indeklimaproblemer og skimmelsvamp, der har nødvendiggjort evakuering af beboere. Bygningen, der oprindeligt blev opført i 1842 som hestestald og tegnet af arkitekt Jørgen Hansen Koch, skal reetableres, så den igen kan anvendes til administrative formål og boliger for Kongehuset.
De væsentlige forhold vedrørende aktstykket er:
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.