Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på i alt 100,0 mio. kr. i støtte til implementeringen af den maliske regerings køreplan for overgangsperioden 2013-2015. Støtten sigter mod at understøtte afholdelsen af troværdige valg, gennemførelse af en national forsoningsproces og genetablering af statens kontrol med det samlede territorium efter statskuppet i 2012 og den franskledede militære intervention.
Den danske bistand kanaliseres gennem midlertidige, multidonor mekanismer og fordeler sig på følgende komponenter:
Tilsagnet forventes udbetalt i årene 2013-2014 og afholdes under bevillingen til udviklingslande i Afrika. Sagen indebærer ikke merudgifter i finansåret 2013. Der peges på betydelige politiske risici forbundet med budgetstøtten pga. den flydende situation og usikkerhed omkring valgdatoer, men det vurderes, at risikoen ved manglende engagement og potentiel statskollaps vejer tungere. Forslaget er tiltrådt af Udenrigsministeriets bevillingskomite og har Finansministeriets tilslutning.
Konti på finansloven 2013, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2013.