Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en øget kontraktbetaling til de statslige færgeruter til Samsø og Bornholm for at udmønte lavere færgetakster for godstransport.
- Aktstykket er en del af den politiske aftale om en vækstpakke fra juni 2014, hvor der blev afsat midler til permanent nedsættelse af færgetakster for erhvervstransport til og fra øerne med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene.
- Der søges om kompensation til operatøren Danske Færger A/S for takstreduktioner på 80 pct. ekskl. vareafgifter. For ruten til Bornholm reduceres færgetaksterne med 80 pct. og trailerhåndtering med 5 pct., mens både færgetakster og trailerhåndtering reduceres med 80 pct. på ruten Kalundborg - Samsø.
- Udgiftene i 2015 beløber sig til 1,7 mio. kr. til Samsø-ruten og 23,9 mio. kr. til Bornholm-ruten. Beløbene afholdes af den på finansloven for 2015 opførte reserve til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne.
- De reducerede godstakster trådte i kraft fra 1. juni 2015. Ved fremtidige udbud vil reduktionen blive indarbejdet direkte i kontrakterne.