Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme igangsætter et projekt om restaurering og nybyggeri på Nyborg Slot inden for en samlet økonomisk ramme på 270 mio. kr.
- Projektet omfatter restaurering af Kongefløjen og vagttårnet samt opførelse af ca. 1.665 kvm. nyt byggeri til formidling af slottets historie, herunder udstillingsfaciliteter og forbedret tilgængelighed.
- De samlede udgifter finansieres af donationer fra A. P. Møller Fonden og Realdania (100 mio. kr. hver), et bidrag fra Nyborg Kommune på 35,3 mio. kr. samt 40 mio. kr. fra anlægsbevillingen under § 21.71.02. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.
- Staten afholder ikke driftsudgifter i forbindelse med projektet, da Nyborg Kommune og Østfyns Museer har det økonomiske ansvar for driften og vedligeholdelsen af de nye faciliteter.
- Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret, men belægges forelægges udvalget, da totaludgiften overstiger 15 mio. kr.