Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til genopretning af taget på Christian IX’s Palæ på Amalienborg Slot samt maling af palæets vinduer.
Projektet vedrører en gennemgribende renovering, da det i 1937 omlagte tag er udtjent og viser tegn på utæthed og vandgennemtrængning. Arbejdet omfatter ny tagbeklædning, delvis etablering af undertag, udbedring af råd og rustskader i tagkonstruktionerne samt brandsikring. Da der opstilles stilads, udnyttes lejligheden til at male palæets vinduer. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har ansvaret for arbejdet, som planlægges udført i perioden 2014-2015.
De samlede udgifter beløber sig til 34,2 mio. kr., heraf 3,6 mio. kr. i 2014 og 30,1 mio. kr. i 2015. Udgifterne afholdes af den på finansloven opførte anlægsbevilling på § 21.71.02. Der er tidligere foretaget forundersøgelser for 1,4 mio. kr. Sagen forlægges Finansudvalget, da totaludgiften overstiger 15 mio. kr. Finansudvalget har tiltrådt aktstykket.
Konti på finansloven 2014, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2014. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.