Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om tilladelse til at afholde en udgift på 5,0 mio. kr. i finansåret 2014 til indskud i foreningen Gourmet Bornholm. Midlerne skal anvendes til etablering af et nyt partnerskab for udvikling og afsætning af kvalitetsfødevarer på øen.
Partnerskabet initieres i samarbejde med vækstforum Bornholm og Bornholms Regionskommune med det formål at styrke den bornholmske fødevarebranche. Aktiviteterne vil blandt andet omfatte vejledning og uddannelse af ansatte i fødevarevirksomheder samt tiltag, der fremmer produktudvikling og markedsføring inden for landet og i udlandet. Partnerskabet sigter desuden mod at styrke samarbejdet mellem mindre producenter samt skabe netværk mellem aktører fra primærproduktion, fødevareindustri, restaurationsbranchen og detailhandlen.
Udgiften finansieres ved omprioritering af opsparing fra Erhvervs- og Vækstministeriets departement inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det forventes, at bornholmske aktører, herunder kommunen, ligeledes bidrager med finansiering til partnerskabet. Finansudvalget har tiltrådt forslaget.
Konti på finansloven 2014, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2014.