Cuba gældslettelse

Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til gældslettelse for Cuba i form af eftergivelse af morarenter på garanterede eksportkrediter, der er påløbet i perioden 1987-2015. Det samlede tilsagn udgør 762,5 mio. kr. og vil blive afviklet over finansårene 2016-2033.

Sagen bygger på en aftale, som Cuba indgik med Parisklubben den 12. december 2015. Ifølge aftalen skal Cuba tilbagebetale sin gæld, bestående af oprindelig hovedstol og påløbne moratorierenter, over en 18-årig periode fra oktober 2016 til 2033. I takt med at hovedstolen indfries, eftergives den tilsvarende procentdel af morarenterne. For Danmarks vedkommende udgør hovedstolen 235,0 mio. kr., hvilket primært hidrører fra leveringen af seks skibe fra Helsingør Skibsværft, der var forsikret af Danmarks Erhvervsfond (forløberen for EKF). Cuba ophørte med betalingerne i januar 1987.

De væsentligste elementer i aktstykket er:

• Eftergivelsesmekanisme: Morarenterne på 762,5 mio. kr. eftergives løbende, så længe Cuba opfylder sine betalingsforpligtelser. Ophører Cuba med at betale, stopper eftergivelsen øjeblikkeligt. Den del af gælden, der ikke er betalt inden 2021, skal forrentes med 1,5 %.
• Budgetmæssig håndtering: Gældseftergivelsen regnskabsføres som udviklingsbistand i henhold til OECD-regler og medfører dermed ikke merudgifter for staten. Beløbene overføres til Danmarks Erhvervsfond administreret af EKF som kompensation for tabte renteindbetalinger.
• Finansiering i 2016: Udgiften på 12,4 mio. kr. i 2016 finansieres ved overførsel fra bevillingen under Verdensbankgruppen (§ 06.37.01), hvor der tidligere blev frigivet midler til en kapitaludvidelse, der viste sig mindre end forventet. For de efterfølgende år indarbejdes udgifterne i de årlige finanslove under § 06.32.07. Lånebistand.
• Politisk baggrund: Aftalen ses i lyset af den nyere amerikanske åbning over for Cuba samt den bilaterale rammeaftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba, der blev færdighåndteret i starten af 2016.