Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet anmoder om bevillingsmæssig hjemmel til at afsætte 24,7 mio. kr. i 2015 til tilskudspuljen til energibesparende initiativer i privat udlejningsbyggeri.
Aktstykket udmønterer en del af Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative om en BoligJobordning i 2015-2017 af 29. juni 2015, hvori der er enighed om at styrke ordningen for energibesparende initiativer.
De væsentlige punkter er:
- Der afsættes 24,7 mio. kr. i 2015 oven i den eksisterende bevilling på 25,3 mio. kr. I 2016 og 2017 afsættes årligt 50 mio. kr. til ordningen; disse midler indbudgetteres på finanslovforslaget for 2016.
- Ordningen udvides, så der fremover også kan ydes tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Det fortsatte krav om aftale mellem ejere og et flertal af lejerne beholdes.
- Af bevillingen i 2015 kan op til 0,5 mio. kr. anvendes til rådgivning, information og evalueringer, og op til 0,7 mio. kr. (svarende til max. 3 pct.) til administration. Resten på 23,5 mio. kr. går direkte til tilskud.
- Merudgiften i 2015 finansieres af mindreudgifter iht. Finansministeriets cirkulære nr. 9317 af 11. maj 2015 om begrænsning af dispositionsadgangen vedrørende bevillinger på finansloven for 2015.
- Finansudvalget har tiltrådt dispositionerne den 8. oktober 2015.