Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en forhøjelse af den danske statsgaranti over for Danmarks Nationalbank med henblik på lån til IMF’s Poverty Reduction and Growth Trust (PRGT), som yder lavtforrentede lån til kriseramte lavindkomstlande. Garantien øges fra 200 mio. SDR til 500 mio. SDR, hvilket svarer til en forhøjelse på ca. 2,79 mia. kr. til et samlet beløb på ca. 4,65 mia. kr. Garantien gælder indtil senest 2034.
Hovedpunkterne i aktstykket er:
- Den eksisterende garanti på 200 mio. SDR blev vedtaget i 2009 og forlænget til 2034 i 2015. Låneaftalen med IMF fungerer som en trækningsret, hvor midlerne kan trækkes frem til 31. december 2024.
- PRGT yder koncessionelle lån, ofte med nulrente, til lavindkomstlande med betalingsbalanceproblemer eller efter katastrofer. Fonden finansieres bl.a. af subsidiekonti, der blev gjort selvfinansierende via salg af dele af IMF’s guldreserver. Danmark bidrog hermed med 172 mio. kr.
- IMF har gennemført reformer for at styrke rammerne for engagementet i lavindkomstlande, herunder en forøgelse af adgangen til lånefaciliteter med 50 pct. og permanent nulrente på lån til lande ramt af konflikt eller naturkatastrofer.
- IMF vurderer behov for nye låneressourcer på omkring 11 mia. SDR frem mod 2025 og har anmodet om supplerende bidrag. En dansk forhøjelse understreger engagementet i global krisehåndtering.
- Risikoen ved garantien vurderes begrænset, da PRGT har betydelige egne reserver svarende til ca. 62 pct. af udeståender, og der er ingen historiske tilfælde af manglende tilbagebetalinger fra långivere.
- Sagen forelægges snarest for at muliggøre indgåelse af ny låneaftale i 2016, idet forpligtelser ud over finansåret kræver særlig hjemmel jf. Budgetvejledningen pkt. 2.2.10.
- Der anmodes samtidig om optagelse af en tekstannmærkning under § 7 i lov om tillægsbevilling for 2016, hvori finansministeren bemyndiges til at udstede garantien.
Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 31. marts 2016. Enhedslistens medlem støttede aktstykket, men var kritisk over for de politiske krav forbundet med IMF’s låneaktiviteter og mente, at støtte til lavindkomstlande bedre kunne håndteres gennem FN.
