Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmodede om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen indgik en reservationsaftale med Copenhagen Towers II P/S om reservation af 25.800 m² i Copenhagen Towers til potentiel placering af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Aftalen indgik som led i Danmarks kandidatur til genplacering af EMA efter Storbritanniens udtræden af EU. Da der var begrænset udbud af egnede lokaliteter, der kunne være klar til indflytning senest den 1. april 2019, vurderede Bygningsstyrelsen, at Copenhagen Towers var den eneste reelle mulighed for at opfylde agenturets kravspecifikationer. Reservationsaftalen sikrede, at udlejer ikke udlejede arealerne til andre parter frem til den endelige beslutning om EMA’s genplacering.
Som kompensation for reservationen skulle staten betale et beløb på 49,2 mio. kr., fordelt således at halvdelen betaltes straks, og resten senest den 31. december 2017. Hvis EMA blev placeret i Danmark, kompenseredes staten med en lejefrihed svarende til halvparten af reservationsbeløbet. Såfremt Danmark ikke blev værtsland, var det samlede beløb tabt. Udgiften dækkes ved overførsel mellem bevillinger under Bygningsstyrelsen. Fortroligheden på aktstykket blev ophævet i december 2017, da der var truffet endelig beslutning om EMA’s placering.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2017.