Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Bygningsstyrelsen køber ejendommen Soldalen 12 i Vejle for 15,4 mio. kr. ekskl. moms og handelsomkostninger. Købet indgår som led i etableringen af Uddannelsescenter Vest (UCV), den nye politiskole i det vestlige Danmark, der er en del af flerårsaftalen "Et styrket politi. Et trygtere Danmark".
- Ejendommen skal om- og tilbygges til brug for politiskolen, hvor inddragelsen af de eksisterende bygninger reducerer behovet for nybyggeri og muliggør udendørs træningsfaciliteter.
- Ministeriet søger samtidig tilladelse til at afholde ca. 9 mio. kr. i 2018 til projektering af til- og ombygningen af Soldalen 8 og 12 samt ca. 9,5 mio. kr. til nedbrydningsarbejder i Soldalen 8, omlægning af hovedkloak og etablering af fjernvarmeforsyning.
- Arbejderne ønskes igangsat nu for at optimere tidsplanen og reducere projektrisici for det samlede projekt, der skønnes til 503 mio. kr.
- Udgifterne finansieres via den statslige likviditetsordning mod efterfølgende huslejeopkrævning fra Rigspolitiet.