Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opfører en ny laboratoriebygning til instituttet DTU Fotonik.
Bygningen har et bruttoareal på 3.720 m² og budgetteres til en samlet projektsum på 140 mio. kr. Projektet finansieres af DTUs likvide midler samt realkreditbelåning af universitetets egne bygninger inden for den eksisterende bevilling under § 19.22.37. Byggeriet er en del af DTUs investeringsplan frem mod 2019, hvor campus Lyngby udbygges for at imødekomme vækst i forsknings-, uddannelses- og innovationsaktiviteter, som ikke kan rummes i de eksisterende, primært 1960’erne og 1970’erne daterede faciliteter. De nye arealer skal afløse utidssvarende lokaliteter og sikre energieffektive rammer, der overholder skærpede miljø- og arbejdsmiljøkrav.
De årlige driftsomkostninger vurderes til ca. 3,1 mio. kr., herudover kommer afskrivninger og kapitalomkostninger. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at DTU har en sund økonomi og er i stand til at påtage sig forpligtelsen. Aktstykket var oprindeligt fortroligt af hensyn til udbuddet, men fortroligheden blev ophævet i marts 2018 efter gennemført udbud.
Konti på finansloven 2018, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2018. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.