Sundheds- og Ældreministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til overførsel af 100,0 mio. kr. i 2019 fra budgetkontoen for aftalen om finansloven på ældreområdet til en nyoprettet underkonto for tilskud til bekæmpelse af ensomhed, så Økonomi- og Indenrigsministeriet kan udmønte midlerne til kommunerne som et særtilskud.
Initiativet er en del af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018-19, hvori der blev afsat 100,0 mio. kr. årligt fra 2019 til at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere, herunder med inddragelse af civilsamfundet. I den forbindelse er bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen ændret ved bekendtgørelse nr. 70 af 21. januar 2019, så kommunerne skal beskrive i deres værdighedspolitikker, hvordan de bekæmper ensomhed blandt ældre.
Da Sundheds- og Ældreministeriet ikke har hjemmel til selv at udmønte tilskuddet, foreslås det, at midlerne overføres til § 10.21.12.75. Tilskud til bekæmpelse af ensomhed mv., hvorfra Økonomi- og Indenrigsministeriet fordeler dem som et generelt særtilskud baseret på nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet. Det indebærer også, at sericerammen tildeles tilsvarende. For 2020 og frem søges overførslen af midlerne i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for 2020.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2019.