Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til tilsagn om i alt 190 mio. kr. til støtte for Syrien-krisen, fordelt på EU’s MADAD-fond og Syria Resilience Consortium (SRC). Midlerne afholdes under bevillingen for udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika, og bidragene udmønter en del af Danmarks tilsagn på 675 mio. kr. fra Syrienkonferencen i Bruxelles i marts 2019.
Tilsagnene planlægges udbetalt i perioden 2019 - 2022. Indsatserne skal fremme beskyttelse og værdige levevilkår for fordrevne syrere og udsatte værtssamfund i Syrien, Libanon og Jordan. Sagen forelægges Finansudvalget, da udgiften overstiger grænsen for udmøntning fra rammebevilling. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 5. december 2019 med undtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod.
Konti på finansloven 2019, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2019.