Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til gennemførelsen af projektet Næste generation Digital Post (Digital Post 3), som skal afløse den eksisterende løsning, når kontrakten med e-Boks udløber. Det samlede projekt beløber sig til 215,4 mio. kr. ekskl. renter i perioden 2015-2027, hvoraf statens andel på 40 pct. udgør 86,2 mio. kr. Projektet forventes idriftsat medio 2020 og afsluttet medio 2021.
Formålet er at sikre en fortsat sikker og brugervenlig national digital postkasse samt fremtidssikre løsningen ved øget sammenhæng med NemID (MitID) og NemLog-in. Løsningen skal give bedre brugeroplevelse, øge konkurrencen og sikre fællesoffentligt strategisk ejerskab til rettighederne for forretningskritiske dele. Derudover skal den lette visitation og journalisering af post i myndigheder gennem standardiserede formater.
Projektet er klassificeret som højrisiko af Statens It-projektråd, hvorfor der er afsat en risikopulje på 28,3 mio. kr. Finansieringen deles mellem stat, kommuner og regioner efter nøglen 40-40-20 pct. Aktstykkets fortrolighed blev ophævet i januar 2020.
Konti på finansloven 2020, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2020. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.