Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til etablering af en pulje på 10,0 mio. kr. til aktiviteter på biografområdet som led i udmøntningen af Aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020.
- Puljen er afsat til at dække driftsomkostninger forbundet med filmforevisninger i perioden 1. december 2020 til 31. december 2020.
- Der ydes tilskud på op til 65 pct. af støtteberettigede omkostninger med et loft på 300.000 kr. pr. biograf. Tilskuddet forudsætter iværksættelse af særlige publikumsfremmende tiltag, såsom reducerede billetpriser eller ekstraordinær markedsføring.
- Støtten kan alene søges af ikke-statslige biografer med hjemsted i Danmark, der var CVR-registreret inden 27. oktober 2020.
- Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, og der etableres hjemmel til forudbetaling for at sikre likviditet hos aktørerne.
- Den samlede aftale omfatter 15,0 mio. kr., hvoraf de resterende 5,0 mio. kr. skal indarbejdes i finansloven for 2021.
- Aktstykket er hastefremsat og blev tiltrådt af Finansudvalget den 19. november 2020.