Sundhedsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 6,8 mio. kr. til bevillingen for ICARS (Internationalt Centre for Antimicrobial Resistance Solutions) med henblik på at dække merudgifter til institutionens arbejde med at begrænse antimikrobiel resistens i lav- og mellemindkomstlande i 2021.
- Midlerne overføres fra Sundhedsministeriets departementsbevilling (§ 16.11.01), hvor der er opsparing fra tidligere års budgetter som følge af forsinkelser i ICARS' opstart.
- ICARS blev etableret som selvejende institution i foråret 2021 ved Bekendtgørelse nr. 512 af 23. marts 2021 om det internationale centre for antimikrobielle resistensløsninger.
- Institutionens samlede forventede udgifter i 2021 er på 56,8 mio. kr., hvilket overstiger de afsatte midler med 6,8 mio. kr.
- Finansudvalget har tiltrådt aktstykket den 16. december 2021.