Udenrigsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til etablering af hjemmel for en statsgaranti til Verdensbankens Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD) i forbindelse med PEACE-faciliteten for Ukraine.
- Garantien dækker et lån til Ukraine på 30 mio. euro (ca. 223 mio. kr.) samt de dertilhørende variable renteudgifter.
- Da renten er variabel, kan der ikke fastsættes en øvre ramme for garantien, hvilket indebærer en afvigelse fra Budgetvejledningens regler. Den samlede forpligtelse skønnes til ca. 40 mio. euro (ca. 298 mio. kr.), men kan overstige dette beløb ved stigende renter.
- Det danske bidrag er udskudt til PEACE-facilitetens tredje finansieringsrunde, da den anden runde blev finansieret udelukkende af USA.
- Lånet har en løbetid på 18 år frem til 2040 og er afdragsfrit de første fem år.
- Eventuelle udgifter ved misligholdelse afholdes af rammen for udviklingsbistand under § 6.3. Forslaget medfører ingen udgifter i finansåret 2022.